Om Súsanna Vígdá

-We are not human beings having a spiritual experience. We are spiritual beings having a human experience.
Pierre Teilhard de Chardin

Jeg hedder Súsanna Vígdá, og jeg er født og opvokset på Færøerne.

På Færøerne har vi altid levet i tæt pagt med naturen. Kræfterne omkring os er voldsomme – gamle vulkanøer, hårdt vejr, stormombruste have og rå fjelde. Der findes en udbredt tiltro til de højere magter, for det har altid været nødvendigt på øer som vores. Den tro og styrke bærer jeg i mig.

Mit mål er at gøre spiritualitet til en anerkendt brugbar del af hverdagen, det være sig på det erhvervsmæssige eller private plan.

Ud fra tesen, -For dit og alles højeste bedste, rådgiver jeg dig i, hvordan du udvikler dit fulde potentiale i din virksomhed og som privatperson, og hjælper dig i at nå dine mål.
Ønsker du større vækst i din virksomhed, de dygtigste medarbejder,  større arbejdsglæde til dig og dit personale, så rådgiver jeg ud fra min logiske, rationelle, intuitive og spirituelle sanser, ser jeg på hvad der eventuelt hindrer dig i at nå dine mål, rådgiver dig og giver dig redskaber til at opnå dine drømme, få en bedre livsglæde og livskvalitet.
Det vil være udviklende, sjovt, til tider provokerende, spændende med mange AHA øjeblikke og lige så fantastisk, som du ønsker det skal være.

Som ovenstående citat, så er jeg overbevidst om, at vi er så meget mere end denne fysiske krop. Vi er fantastiske skabere og medskabere i livet, og med simple teknikker, kan vi hver især nå lige det vi ønsker. Det handler om at vide hvordan dette gøres.

Når du møder mig, vil du møde en kvinde, hvis fundament er bygget på en overbevisning om, at alting sker af en grund, noget at lære af og så du derved kommer tættere på dine drømme.  Jeg skærer igennem og ser klart, og vejleder dig i at finde dit højeste potentiale, ud fra en viden om, at du kan så meget mere, end du nogensinde kan forestille dig.