Søger du i stedet indsigt og retning i din egen situation, kan du læse mere om clairvoyance med Krystal Kompasset HER

Afdødekontakt

Når vi mister et menneske, forsvinder relationen og savnet ikke nødvendigvis med kroppen. Afdødekontakt kan give mulighed for igen at mærke forbindelsen og få sagt eller hørt noget af det, der stadig står åbent.

Sådan foregår en session

Jeg tuner ind på den åndelige verden og formidler kontakten til den eller de afdøde, der træder frem.

For mig er genkendelse og bevisførelse en vigtig del af afdødekontakten. Derfor formidler jeg de oplysninger, jeg får – det kan være personlighed, dødsårsag, særlige kendetegn, oplevelser eller detaljer fra jeres relation – så du selv kan genkende, hvem der er kontakt med.

Derefter kan der komme budskaber, svar på spørgsmål eller måske noget, den afdøde har behov for at få sagt. Nogle gange handler det om kærlighed og savn. Andre gange om gamle konflikter, tilgivelse eller ganske enkelt: Jeg er her stadig.

Og afdødekontakt er ikke nødvendigvis alvorligt fra start til slut. Personligheden følger ofte med, så der kan sagtens være både humor og et glimt i øjet undervejs.

Du behøver ikke forberede noget. Du kommer, som du er, og vi tager udgangspunkt i det, der viser sig.

Sessionen kan foregå i min klinik i Jægerspris på Sjælland eller online.

Pris og booking

En session varer 45 minutter og koster 800 kr.

Tidsbestilling sker via knappen herunder