Afdøde dukker op de mærkeligste steder
Afdødekontakt gemmem et medium , de dukker op de mærkeligste steder
Som medium kan afdødekontakt ske på de mest uventede måder, og nogle oplevelser sætter sig i kroppen som noget roligt, kærligt og dybt genkendeligt, og sådan en oplevelse havde jeg en aften i mit badekar.
Dengang boede børnene og jeg alene i en lejlighed med badekar, og det blev brugt flittigt, fordi det var mit lille åndehul, hvor jeg kunne trække mig tilbage med en god bog, stearinlys og masser af sæbebobler, mens døren altid var ulåst, så børnene kunne komme ind, hvis de skulle på toilettet, og jeg lå bag badeforhænget, helt inde i min egen lille boble.
En aften, efter børnene var lagt i seng, lå jeg der igen og nød det varme vand og min bog, da badeforhænget pludselig blev trukket til side, og foran mig stod en ældre dame, en afdød. Så midt i badekarret, liggende i sæbebobler skulle jeg lave afdødekontakt.
Hun sagde ikke noget, men hendes øjne var fyldt med en kærlighed og omsorg, som var til at tage og føle på, og uden ord spurgte jeg hende, om hun havde en besked til nogen, om det var derfor, hun var der.
Hun svarede ja, telepatisk, og fortalte, at hendes barnebarn ville kontakte mig, fordi hun havde ledt hende i min retning, og i næste øjeblik var hun væk.
Jeg blev ikke bange, tværtimod, for den ro og kærlighed, hun kom med, bredte sig i hele min krop og blev der som en stille vished, og det er ofte sådan, afdøde kontakt gennem et medium opleves, som en ro frem for frygt.
Næste dag ringede telefonen, og en ung kvinde ønskede en tid, og da hun trådte ind ad døren, var hun ikke alene, hendes bedstemor var med, denne gang uden at jeg så hende, men jeg mærkede hende tydeligt.
Det var her, det for alvor gik op for mig, at afdøde kan guide mennesker hen til et medium, og at afdøde kontakt ikke handler om drama, men om kærlighed, forbindelse og det, der stadig lever mellem os.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan jeg arbejder med afdøde kontakt og intuition, kan du læse mere om Krystal Kompasset og mine læsninger.
De kommer ikke for at skræmme, men fordi de har noget på hjerte, og ofte også når vi selv er i tvivl og ikke helt tør stole på det, vi mærker, især når savnet er stort.
Siden den dag har jeg haft en lille vane, jeg tjekker lige badeforhænget en ekstra gang, også selv om jeg ikke har et badekar i dag, og det får mig stadig til at smile.
Hvis du mærker, at der er noget, der kalder på dig, så ved du, hvor du finder mig.


Súsanna Vígdá












Krystal Kompasset – Vi kommer ud i det danske land!