Min drøm sker lige her og nu

Min drøm sker lige her og nu. Min første bog udkommer i dag.

 

 

Det fejrede jeg i klikken idag, hvor der var en lind strøm af gæster. En forrygende dag hvor Findrik blev sluppet helt løs derude 🙂

Hygge med kaffe/te og en snak om Findrik

Nilas og Huxi kom også forbi for at købe et signeret eksemplar

 

Findrik er en lille trold, som huserede i et hus i Suderø på Færøerne. En dag blev jeg ringet op og blev bedt om at komme og hjælpe da der “spøgte” i huset.

Familie var meget hemmelighedsfuld og da jeg kom til huset, forstod jeg hvorfor.

Mere kan du læse om i bogen. 😉

 

 

Ønsker du besøg af Findrik i bogform, kan du købe ved at klikke på Køb her:
Køb her  

Ønsker du et signeret eksemplar, så skriv til mig på mail@vigda.dk  Prisen er 149,00 plus porto.

Tag godt imod Findrik, han glæder sig så meget til at komme ud og besøge jer allesammen 😉

 

 

 

 

 

Jeg under lysbadlampen

Mennesker på min vej.

Den ene dag tikkede der en besked i min Facebook indbakke.

-Halløj, håber alt er vel?
Beskeden kom fra Thomas.

Og det var dét ikke. Dagen havde været skrækkelig med en ordens omgang proces.
Der er mange der er i processer disse Corona tider, mig inkluderet.
Og Thomas fangede mig på en dag, hvor tingene bare var noget værre møg.

– Næ! Svarede jeg var ærlig.
Altså spørger du mig om noget, så får du et ærligt svar.

Og inden jeg havde set mig om, så skulle jeg til healing hos Thomas ugen efter.

Thomas stødte jeg på for nogle år siden på Odshelsemesse i Asnæs. Thomas stod og vejledte kunder om sten og krystaller. Der skulle jeg bare hen, for ser jeg en sten og krystalbod, så er jeg som et lille barn i en slikbutik.
Desuden var der et eller andet ved Thomas. En følelse af at vi kendte hinanden et eller andet sted fra.  En form for sjæle søskende. Det klikkede bare og vi talte sammen som vi altid havde kendt hinanden. Thomas spottede med det samme, hvilke processer jeg var i, uden jeg havde sagt en lyd, og kunne vejlede mig i hvilke sten jeg kunne til at understøtte mig i processen.
Det er sjældent jeg møder mennesker der ser lige igennem mig og det var faktisk befriende og skideirriterende, at en “fremmed” som Thomas var på det tidspunkt, bare kunne kigge lige igennem. Det plejer jo at være mit gebet.

Så hvem er Thomas?

Thomas er hvad man kan kalde en all around alternativ behandler.

Som syvårig fandt Thomas ud af, at han var ikke som de andre børn. En dag sidder han i skolen og taler med sin afdøde farmor. De andre børn spurgte ham,  hvorfor han talte med sig selv, men det kunne han jo afkræfte og fortælle dem, at han tale med sin farmor. Og så startede problemerne. Thomas blev mobbet og stemplet som den mærkelige dreng og havde mange kampe grundet det.

Allerede som en ung knægt startede Thomas at uddanne sig indenfor den alternative verden. Det føltes jo helt naturligt for ham at gå den vej. Han tog blandt uddannelsen som auralæser hos John Calmer og arbejder i dag blandt andet med sten og krystaller og som autodidaktisk healer
Thomas har renset huse, healet, læst aura og i dag har han Krystal Ekspressen, som ligger i Havdrup, hvor han  sælger alle mulige fantastiske sten og krystaller. Desuden har han lysbad healing med krystaller initierede af John of God.

                                                   

 

Lysbadhealing

Jeg kommer ned til Havdrup, som ligger mellem Roskilde og Køge. Ejendommen som Thomas har lejet sig ind i, huser også Det Ukendtes Boghandel, som nok mange af jer kender.

Jeg bliver modtaget af Thomas og bliver ført ind i et hyggeligt behandlerrum.
Thomas konstaterer hurtigt, at jeg var et helt andet sted energetisk, end da vi havde skrevet sammen på min ØV dag.
Jeg blev lagt på en briks under en lampe med 7 krystaller, der hver især repræsenterede et chakra.
Thomas fortalte at krystallerne var initierede af John of God, og at han ville åbne for de åndelige healere og guider, så de kunne overtage. Desuden fortalte han at der ville komme mange og tale med og heale mig, og at jeg ville være alene med dem.


Modelfoto

Lampen over mig blev tændt, og krystallerne blinkede i de forskellige chakrafarver.
Thomas satte sig ved med mit hoved og lagde sine hænder omkring det, og med det samme kunne jeg mærke en bølgende varm energi skylle igennem mit system.

Idet jeg har sammenfald i min lænd, er det som regel smertefuldt for mig at ligge fladt, så jeg havde trukket knæene op og havde fødderne nede i briksen.
– Læg benene ned, sagde min stille hjertestemme kærligt til mig. Jeg nægtede, men den stille hjertestemme forsatte og sagde, – ønsker du din lænd healet, så læg benene ned. Jeg så gjorde.
Med ét kunne jeg mærke banken nede i min lænd. Jeg fik et billede af en kiropraktor som stod med en stor hammer og mejsel have gang i mine muskler i min lænd. Det var en lidt komisk oplevelse.
På dette tidspunkt gik Thomas ud, og lod mig alene med min hær af healer.
Efter en tid med banken i min lænd kunne jeg mærke at jeg slappede mere og mere af i lænden og smerterne forsvandt.

Så virkede som det hele flyttede fokus. Mit kronechakra, oppe ved fontanellen, og pinael chakraet, der ligger ved pinael kirtlen midt imellem venstre og højre hjernehalvdel, gik nærmest i selvsving.  Der var en aktivitet uden lige.
Siden flyttede energien ned i min krop og jeg begyndte at føle smerter. Min stille hjertestemme talte om nulstilling af gamle traumer i cellerne og efterhånden forsvandt smerterne og jeg fik en varm fornemmelse af befrielse i kroppen.

Efter en tid kunne jeg mærke jeg slappede helt af i hele mit system, jeg fik desuden en rystetur som jeg plejer at få, når energierne justeres. Få øjeblik efter træder Thomas ind af døren og min halve times healing var overstået.
Det var som han kunne mærke på afstand, at nu var healingen overstået.
Han satte sig igen og med hænderne på mit hoved lukkede han ned igen for healingsportalen og jeg var klart til dagens videre gøremål.

Healingen var en af de mest kraftfulde jeg har oplevet, og vil klart anbefale den healing Thomas tilbyder. Husk dog på at vi oplever forskelligt allesammen, samt alt efter hvor vi er i vores liv.

Min krop har haft det så godt lige siden. Min lænd larmer kun når jeg står og hænger. Jeg hopper ud af sengen om morgenen uden smerter, dog bare med almidelig stivhed som har med alderen at gøre 😉

Så skal du gøre noget godt, og lytte til din stille hjertestemme, så spørg den om en tur på Thomas briks ikke ville være en god ide at forkæle dig selv med?

Fra hjertet en stor tak til Thomas for at stå til rådighed for denne fantastiske healing.

Kunne du tænke dig  lysbadhealing, så kan du kontakte  Thomas Steffensen  på
Sale@shungit.dk
42503877
Hans Facebook siden finder du her: Lysbadhealing

Krystal Ekspressens butikslokaler ligger Roskildevej 9 i Havdrup.  Ring i forvejen og forhør dig om ugens åbningstider.

Thomas, tak for dit venskab og din indsigt.

 

 

 

Den feminine side af den maskuline/feminine balance

Moder Jord, vi, du og jeg, os alle har brug for omsorg, nærvær og accept.

Vi har brug for at vores feminine side kommer til orde, og handler via den maskuline side.

 

Der skal ingen tvivl være om at jeg er dybt troende. Jeg tror på en skaberkraft, noget som er så stort og kærligt, at jeg ikke har forstand eller kapacitet til at forstå, som det menneske jeg er i denne inkarnation.

Jeg har været til “møde” i naturen i dag.

Jeg har været ude og afsted  i min feminine side.  En side som jeg tit og ofte har glemt og ignoreret. Livet har lært mig at skulle tingene fungere for mig, så var jeg nødsaget til at være i den maskuline handlende side. For at være omsorgsfuld overfor mig selv, er jeg tvunget til at være i balance i det feminine og i det maskuline.

Jeg havde nogle smukke øjeblikke derude, hvor naturens lyde blev hørt indefra i kroppen og ikke udefra. Der kom bønner til mig som jeg skrev med. Bønner om tilgivelse, mod og styrke.  Tilgivelse af at glemme dele og sider af mig selv, eller ren overhørelse, fordi det er ikke altid så velset at være feminin, med alle dens facetter.
Kommet hjem satte jeg mig foran tv og så Statsministeren fortælle at vi forlænger lukningen af Danmark. Coronaen raser, 24 mennesker er døde herhjemme og jeg læste lige  en 18 årig er død i England.
Dette rammer, og som det jeg har lært hjemmefra og overlever jeg på, at uanset hvor magtesløs jeg føler mig, uanset hvor ulykkeligt og meningsløst det hele er, så er der en mening med det.
Hvad meningen er, ved jeg ikke altid. Men det er den tro, der gør jeg stadigvæk kan leve mit liv i taknemmelighed og glæde.

Disse dage er det 28 år min mor døde af kræft og min bror blev myrdet. Og her kom troen på skaberkraften og at alting sker for en grund, som en stor støtte i sorgen, var hjælp og tilgivelse til vreden, og bar mig videre til at stå op hver morgen og leve videre.

Hvad har dette med femininit at gøre? Jo, at drage omsorg for sig selv og huske det fundament man står på.
Det er den  lærdom jeg har fået ind med modermælken, som har givet mig et anker. At tillade mig at have det anker uanset, og turde stå ved mig selv uanset.   I am that, I am.

Denne historie plejede  min mor at fortælle og nu hvisker hun den igen.
“Engang havde en mand en drøm om Gud. Manden drømte, at han vandrede i sandet langs en endeløs sandbred side om side med Gud.
Manden talte med Gud om alt, der var sket i hans liv, og som han aldrig var kommet til at forstå.
Bag sig efterlod manden og Gud sig fodspor i sandet.
Manden stoppede et kort øjeblik op og så sig tilbage. Han så, at der nogle steder kun var efterladt aftryk af ét par fødder – ikke to. Manden spurgte Gud: ”Herre, hvorfor er der nogle strækninger på vores vej, hvor der kun er fodaftryk af én person?”. Og manden huskede, at det netop var i dé øjeblikke, han havde haft det skidt.
”Herre, hvorfor var du ikke hos mig, når jeg havde allermest brug for dig? Hvorfor forlod du mig ind imellem?” spurgte manden anklagende.
”Mit barn”, svarede Gud: ”Dér, hvor der kun er ét par fodspor, er de strækninger, hvor jeg bar dig!”.
Igen kan jeg puste ud og tænke –This too shall pass.

Pas godt på dig og hinanden. Vis dig selv den omsorg som kun du ved, du har brug for. Ingen er bedre til at give dig den end netop du.

Kære Skaberkraft.
Du som er over mig
Du som er under mig
Du som er omkring mig
Og du som er i mig.
Tak for din altid tilstedeværen i mit liv.
Tak for din nåde, som altid ER, uanset.
Tak for din rummelighed
Tak for din ubetingede kærlighed
Tak

Imens jeg skriver min bøn, så starter denne sang at spille i mit hovedt. Lyt ved at klikke på linket. Ong Namo by Snatam Kaur

Abundance of love to all.

Klarsynsaften 19/3-2020


En aften i kærlig åndelig samvær.

Hvorfor lave disse klarsynsaftener?
For mig er det sole klart,  vise at selv om vores kære er gået over, så følger de med os i kærlighed.

Første gang jeg var til klarsyns demostration, troede jeg bare jeg skulle til et foredrag.
Men det viste sig at være en demonstration, hvor en engelsk kvinde formidlede budskaber fra de afdøde.
Det var noget af det stærkeste jeg havde oplevet. Min mor der havde været død i en par år kom igennem.
Der var ingen tvivl om at det var min mor. Mediet fortalte om ting kun min mor og jeg vidste.
Og da jeg fandt ud af, at det var det som jeg selv kunne, måtte jeg var være et medie imellem disse to verdener. Den verden med ubetinget kærlighed og humor, som vil vise at de stadigvæk er med os.

Den 19/3-2020 kl. 19.30  er der klarsynsaften i klinikken i Frederikssund, hvor jeg vil åbne op for den åndelige verden, og vil formidle de budskaber og råd, som de afdøde pårørende og guider måtte have til de tilstedeværende.

Budskaberne kan være alt muligt. Det kan være en afdød, der lige vil fortælle han/hun følger med i dit liv, en guide kommer med vejledning i forhold til din livssituation her og nu, eller du kærligt bliver opfordret til at sige JA til at det spændende, livet har i vente til dig.
Dette bliver gjort i en humoristisk, kærlig og omsorgsfuld atmosfære.

Der vil blive serveret kaffe/te og lidt sødt i pausen.

Efter pausen vil der være mulighed for at stille mig spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
Dørene åbnes kl. 19.00.

Prisen er 150,00 kr  Klik her for billetter

Der er er kun 20 pladser, så skynd dig for at sikre dig en plads.

Vi glæder os til en skøn aften i selskab med jer og vores åndelige venner, familie og guider. ♥

Man kan læse i alting

Dine hænder sladrer. Det gør en blindtegning af din håndflade også. 

 

Din underbevidsthed bruger enhver lejlighed til  at fortælle, hvad der sker i dit liv.

En af værktøjerne man kan bruge som sladrehank er en blindtegning.

Blindtegningen er et billede på DIT nu. Den fortæller hvilket område i dit liv, der larmer mest, det kan bl.a være familien, arbejde eller kærligheden.  Jeg anelysere din tegning, imens jeg modtager budskaber fra oven, med hvad er vigtigt for dig lige her og nu, og hvad du med fordel kan have fokus på, så du kan arbejde imod det du ønsker i dit liv.

Du kan nu få sådan en online læsning og få en del mere at vide om blindtegninger. Det sker d.24.1.2020 kl. 19.30 i Facebook gruppen Den færøske mystiker.

Billetter fås på linket:

Læsning af blindtegning

Der er få billetter, så skynd dig om du vil sikre dig en plads.

Året der gak – og jeg gakkede med.

Året der gak og jeg gakkede med.

I har nok hørt eller set mig skrive dette citat jeg fik fra en af mine guider.

 “En af de længste og hårdeste processer du nogensinde kommer igennem, er at finde ud af hvor let det er”

Ja og så sidder man her, den sidste dag på året og reflektere over året der nu synger på sidste vers.

Hvad lærte jeg af det? Flere ting.

I går gik jeg rundt i Kolding by og funderede over året 2019.
Og det slog mig, at mit fokus mål for året, balance,  havde vist sig for mig ud i dualitetens grænseland, endte – eller.

Året startede med smerter i min lænd. Jeg blev sendt til gymnastik hos kommunens fysioterapeuter og fik lært forskellige balance øvelser og det hjalp.
Hurtigt fik jeg aktiveret korsettet og følte styrken i kroppen.
Da undervisningen var færdig, skulle jeg bare holde det ved lige selv derhjemme. Jeg var smertefri. Juhuuu ☺️

Jeg lavede trofast mine øvelser hveranden dag som forskrevet, til jeg blev ringet op af Annette fra Niyama Yoga,  som havde besøg af doktor Ruhid, som er ayuverdisk  læge. Jeg afsted og blev overrasket over, at han kunne fortælle mig, hvad jeg fysisk havde været igennem, bare ved at tage min puls.
Jeg fik nogle leveregler som jeg holdt mig til. Og det gik forrygende.
Og så tog jeg til Færøerne og alt blev glemt.

Og var det så nemt at komme tilbage på sporet vedr øvelser og mad? Næ. Jeg “glemte” det for færøsk mad smager himmelsk og alt det andet man får deroppe og ikke her, som jeg så købte med mig tilbage til DK. Og øvelser og mad blev en by i Rusland.
Tilbage i Danmark drønede jeg rundt til messer og arrangementer, fordi jeg følte mig smigret i at blive spurgt om jeg ville deltage i dit og dat.
Så jeg drønede rundt som en skoldet ski* for at nå mine drømmes mål: komme ud over rampen og vise folk, at jeg kan mine ting.
Christ 😉

Jeg fik indført ME- time dag i løbet af året. Den dag i ugen, hvor jeg tager vare på mig.
Fandt bare ud af, at ME- time dag burde være hverd og ikke kun en dag i ugen. 😉

Jeg lærte, at selv om min hjerne kører med 700 km i timen, så kan jeg ikke fysisk følge med. Der skal være balance i OG det blev jeg vist i stor stil.

-Ha fokus på krop, sind og ånd i balance og tingene kører godt-

Svært når man er en stædig skorpion med løven i acendanten, som vil det hele, og det helst i går. Så balance blev glemt og hvad skete der?

Og nu, sidste dag på året, kroppen smerter i stor stil, stress banker på, og med rigeligt på sidebenene. Mister tit fodfæstet og bliver svimmel. Kroppen siger til og fra. Den er så dejlig klog og jeg ville ønske jeg var lige så klog 😉😂
Mon ikke året har gjort mig klogere?  Jeg ved at året har været en stor gave, og en vild læreproces

Alt behøves ikke at gøres i stor stil med 700 km i timen, selv om man gør det man elsker.
Jeg har alle værktøjer til at være i balance, både med fysiske øvelser,  vedr. mad og arbejde. Det handler om,  hvor mit fokus er og så gøre det.

Mit fokus i 2020 er simpel: Gør alt i balance. Just do it. Skåret ud i et ord, selvkærlighed.

Jeg er en learner by doing. Jeg går igennem og afprøver tingene på egen krop. Det er min sjæls rejse her i livet. Jeg skal igennem det, for siden at lære fra mig. Og som jeg siger til mine klienter: jeg er uddannet på Livets Universitet. Drøn godt Universitet, som jeg varmt kan anbefale. 😉

Smerterne og stress reminderen er gaver. Gaver der viser mig udviklingen igennem dualiteten.
Nu ved jeg hvad det fungerer for mig, jeg ved hvad der skal til, for at være i denne fysiske dimension, med en hjerne der kører med 700 km i timen.
I morgen ved jeg måske mere om samme emne. Nu skal det praktiseres.
Walk the talk and just do it ❤️

Så med disse ærlige og sårbare ord, vil jeg takke for året 2019, som lærte mig en hulens masse.
Jeg vil takke dig for du læser med.
Du og dine ønskes et fantastisk godt nytår.
Jeg ved dit år vil være fantastisk på alle planer, fordi du skaber det så fantastiske godt selv.
Er det ikke vildt at tænke på?

Tak for nu, vi ses og  skrives ved i det nye år.

Abundance of ❤️ 2 all

Ps. Hvor er det nu kvinders balancepunkt er? 😉

Et juleeventyr i Jægerspris

                                                                                                                   (Billedet lånt af Pixabay)

 

-Súsanna, du skal stå OP! –

En drage brølede vredt ind ad vinduet

-STÅ SÅ OP!

Jeg fløj op og kiggede på dragehovedet der stak ind ad vinduet.

Lige nu ønskede jeg bare, at jeg havde husket at lukke det. Men så længe Sabatha sov derude, så måtte jeg holde det åbent.

Kl. var 4 og jeg havde ikke sovet særligt længe, grundet min fantastiske manglende evne til at sove en hel nat igennem. Jeg var endeligt faldet i søvn, men så syntes Sabatha at hun skulle vække mig. Hvis hun dog kunne gøre det stille og roligt. Næ, nej, hun råbte.

At Henrik, min mand, kunne snorke sig igennem Sabathas råben, fattede jeg ikke en dyt af. Men der kom sagte snorkelyd derfra.

-Hyyyyys-

Jeg hyssede irriteret på hende.

-Altså du vækker hele Jægerspris med den råben. Vi risikerer at hele militæret står ved siden af dig om lidt. –

Nå, ja jeg var måske lidt dramatisk, og det ville højt sandsynligt være politiet der kom, men overdrivelse fremmer forståelsen engang imellem.

-Mor, kan du for pokker ikke få den åndsvage drage til at holde sin mund. Jeg skal sove-

Ja, nu var datteren, Anna Elena, som havde værelset ved siden af, også vågnet, og hvis jeg skulle have svært ved at sove, så var det vand ved siden af hendes manglende søvngaver.

– Stå nu bare op og kom her- Hviskede Sabatha højlydt.

I kender godt den der hvisken, der kan høres overalt ik? Det var sådan en hvisken Sabatha nu brugte.

– For pokker dog, Sabatha, tie stille, jeg skal SOVE-
kom der højlydt inde fra Anna Elenas værelse. Hun havde åbnet vinduet, og stak nu selv hovedet ud af det, for at skælde den højlydte drage ud.

Sabatha kiggede på hende med blide øjne.
– Er Ole Lukøje taget på ferie? – spurgte dragen stille.

– Ole Lukøje har ikke vist sig her i flere år- svarede Anna Elena tvært, og skulle til at lukke vinduet igen, da Sabatha stak sit hovedet ind ad Anna Elenas vindue.

– Vil du have lidt hjælp til at sove- spurgte hun stille?

Anna Elena kiggede undrende på hende
– Øh, hvad mener du? Hvis du tænker at meditation, og al muligt andet, så har det aldrig hjulpet, så hvad kan du, som eventuelt kan hjælpe mig med at sove? –

Imens de to talte, rejste jeg mig op af sengen og tog mit varme hjemmetøj på og gik ind på min datters værelse.

Sabatha elskede Anna Elena, det lyste ud af hendes øjne af omsorg og bekymring.

– Der er noget i min ild som er søvndyssende, og giver en god nats søvn. Du ved jeg dræber jo ikke nogen med min ild. Det har jeg aldrig skulle, men jeg kan godt.  Ilden fungerer sådan, at den første flamme bedøver, så ingen mærker noget, når de bliver fortæret af ilden-

Stakkels Sabatha så helt brødebetynget ud, mens hun forklarede, hvordan hendes ild fungerede. Hun var bestemt ikke stolt af den evne som kunne være så ødelæggende.

Anna Elena kælende dragen på næseryggen og sagde i en kærlig tone.
– Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Men vil det ikke brænde mig af, når du spyr ild på mig? –

Hun kiggede på Sabatha med spørgende øjne.
– Nej, ikke hvis jeg er forsigtigt, og har en hensigt i mit hoved og i mit hjerte at hjælpe dig. Så sker der intet andet end at du falder i søvn. –  Sabatha smilede genert.
– Men hvorfor har du ikke hjulpet mig og mor med det før? – spurgte Anna Elena undrende.
– I har aldrig spurgt, og reglerne er at I skal spørge. Vi må ikke blande os i tide og utide. Men nu har jeg ventet i rigtig mange år på at I skulle spørge. –  Hun kiggede let bebrejdende på mig.
– Så nu besluttede jeg, at I ikke vidste at I kunne spørge mig om det, så derfor spørger jeg bare, om I vil have hjælpen-
Og nu spørger du måske dig selv, hvorfor Anna Elena og jeg står og taler med en drage der hedder Sabatha

Sabatha kiggede på dem på skift med bedende øjne. – Jeg vil bare så gerne hjælpe-
Med et rejste hun sig pludseligt op, og i farten knaldede hun hovedet i vindueskarmen, bandende og røg ud.

– Hov, jeg glemte grunden til jeg vækkede dig, Súsanna. Kom her ud engang, jeg har brug for hjælp-

Og nu spørger du måske dig selv, hvorfor Anna Elena og jeg står og taler med en drage der hedder Sabatha?

Nu skal du høre. ….

Forsættelse følger.

Tilmeld dig gerne nyhedsbrevet eller følg min Facebook side, så kan du læse mere en af de kommende dage. Det er vennerne på matriklen der bestemmer farten. Jeg parerer bare ordre

Mit sårbare sted

Sårbarhed.

Åh, som det kan være svært at vise sine svage punkter og sin sårbarhed.
Ego går rigtig igang med at danse tango eller disco. Ja, stille er det ikke, det larmer som jeg ved ikke hvad. Jeg er sikker på, at I som læsere kender usikkerhedens dramadans. Den oplever vi alle fra tid til anden.
Men hvad kan man så gøre ved det?

Elsk dig selv

Jo, man kan elske den side af sig selv, vise den omsorg og fortælle, at verden går ikke i stykker af, at man ikke lever op til alle de krav man sætter sig selv, at det højst sansynligt ikke kan lade sig gøre her og nu. Og hopper man ud, så flyver man nok alligevel. For ja, det kan være nogen krummer tæer, men hvad pokker så? Det dør ingen af, og har alt med dem selv at gøre, og ikke én selv.
Tit og ofte bor den værste kritiker inde i en selv. Og den må man lige kramme lidt og så bare gøre det, som gøres skal.

Jamen Súsanna, du er jo så stærk!

Jeg har tit hørt at jeg er så stærk og handlekraftig. Ja, det er jeg også, men jeg har også en perfektionistisk indre kritiker, som viser sig fra tid til anden.  Jeg er skorpion med løven i acendanten. Og hvad har det så med sårbarhed og handlekraft at gøre? Jo, skorpionen er et vandtegn, et følelsestegn, den er hård udenpå og blød indeni. Så det andre ser er den hårde, klarer alting facade, men iden i er det bløde og sensitive. Og så har vi løven, som elsker at være på og fylder, men når man fylder og er på, så er chancerne større for at få nogle hug over næsen. Så ja, det hele kan blive temmeligt sårbart.

Sårbar? Er Súsanna sårbar, kunne det være du spurgte dig selv? Ja, lige nu, hvor jeg lægger dette ud, virker det hele lidt sårbart. Egoet og den indre kritiker er ude på dansegulvet; sjælen og hjertet sidder lænet tilbage og siger PYT, alt er godt.

Det er ok at tingene er rene og naive, uden filter og uden professionelle indput. Bare helt rent og klart.
Lyt om du tør ;D  Og så kommer klovnene frem der lidt usikker vil dække over usikkerheden: Risiko for krumning af tæer.

Ja, jeg er et ganske alm. menneske med mine usikkerheder, som danser tango engang imellem.

Tør du vise din usikkerhed og din sårbarhed? Jeg lover dig, du dør ikke af det. Måske får ego et knubs eller to, men det kommer helt an på om du ser det som knubs eller vælger i at se det som træning af at få hård hud og en oplevelse. 😉

Livsglæde

Fred hviler over mark og eng, nu morgensoler smiler
En ny dag banker på mit sind, jeg tjept imod den iler
Og fugle kvidrer lystige
Til reden flyver flyttige
De deres unger kærer om
Et øjeblik ej hviler

Se solen farver verden smukt, den alle os omfavner
Den spræder glæde i hvert sind, i vores hjerter havner
Vi smile kan nu flittige
Og alle le så lystige
For dagens første stråleglans
får cellerne i dans

Jeg glædes over dagen min, jeg mærker fred sind
Forundrers over skabelsen, som øjet lukker ind
Og glæden fylder hjertet mit
Og kærligt ser på væsen dit
Jeg takker for hver enkel dag
i salig velbehag

©Ord og melodi Súsanna Vígdá©

Inspiritationskilden var disse billede taget af Gudrun Victoria Gotved.

Venligst udlånt af Gudrun 

Ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig, uden……… De magtfulde ord

Ord der ændrede min kurs.

Jeg elsker ordsprog og citater. Der er så megen visdom i mange af dem. Det var nemlig et par citater som ændrede den kurs som jeg, for år tilbage, ubevidst havde sat.

”Ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig uden din tilladelse” Eleanor Roosevelt
”Du gør hvad du ved, når du ved bedre, gør så bedre” Maya Angelo

Den 26/6 1993 stod jeg foran alteret og lovede at forblive gift til døden os adskilte.

De ord var vigtige for mig. Jeg havde stået i Guds hus og lovet Gud, at det løfte ville jeg overholde.
Et løfte jeg senere måtte løbe fra, og ikke bare løbe fra, men løbe skrigende med to børn og 4 kasser tøj.

 

Knappenålshovedet, min balsal
Jeg blev gift med en alkoholiker, men det vidste jeg ikke dengang. Jeg blev gift med en klog mand og dejlig mand, men med skyggesider, der blev mere og mere dominerende, så den dejlige mand forsvandt og blev til noget de færreste ønsker at leve med, og det ændrede mig. Jeg ændrede mig så meget, at for at kunne beholde den mikroskopiske lille del af mig, der var tilbage, at jeg var nødsaget til at sige STOP.

Jeg plejede at sige, at mit selvværd og selvtillid var så lille, at et knappenålshovedet var som en stor balsal for mig.

27. oktober var der 19 år siden jeg pakkede børn og tøj sammen og kørte væk og forblev væk. Ægteskabet var slut.

Men hvad var det, som fik mig til at løbe fra løftet jeg havde givet? Et ord: Alkoholisme

Mit wake up call
En dag sad jeg og så The Oprah Show. Dr. Phil var på besøg og talte om eget ansvar og der skal altid to til at danse tango. Under samtalen citerede han Eleanor Roosevelts berømte ord : Ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig uden din tilladelse.
Og de ord røg ind. De skar med et rent snit, helt ind. Helt ind forbi alle undskyldningerne og alle historierne.
Jeg alene havde ansvar for, hvordan jeg lod mig behandles. Min ægtefælle var ikke alene i det ægteskab, jeg var der også. Og jeg var vist ikke Guds bedste barn, siden jeg tillod at opføre mig på den måde overfor mig selv, overfor mine børn og min mand. Jeg alene havde ansvar for mit liv, for min adfærd, og for mit velbefindende samt børnenes.

Det var som at få et stort åbent blødende sår samt en syngende lussing. Gjorde det ondt? Ja, så det basker.
Ondt af H til.  Samme dag skete der ting og sager, som gjorde jeg ringede til min søster Dagny, som sagde LØB.
Og jeg LØB. Jeg pakkede børnene og fire kasser tøj og så begyndt et andet helvede, men det ledte mig hjem til mig, til himmeriget indeni.

Skyld og skam
Kigger jeg tilbage, så ser jeg, hvor meget disse citater har hjulpet mig, og været med til at bane vejen hjem til mig selv igen. Til mit glade og leende jeg.
Da jeg lod Eleanors ord trænge ind, begyndte skyldfølelsen og skammen at larme. Skyldfølelse over, at jeg havde ansvar for mit liv på alle planer, og det havde jeg ikke taget. Skammen over skilsmissen. Skammen over at bryde det løfte, som jeg havde givet.

En dag sagde en herre stemmen  højt i mit hoved: Der er to i et ægteskab, og du var ikke alene om ansvaret for det ægteskab.
Samme dag så jeg Oprah igen, og Maya Angelou sagde de ord som, once and for all, fjernede al min skyldfølelse vedr. det forliste ægteskab: Du gør hvad du ved, når du ved bedre,  gør så bedre.
Jeg kunne ikke have skyldfølelse og skamme mig over noget, som jeg ikke havde haft den fjerneste viden om.
Det var disse healende ord, som gav mig modet til igen at tro på mig selv.

Vi mennesker er så hurtige til at dømme os selv og andre. Men kan man dømme et barn i første klasse, for ikke at vide hvad cosinus og sinus er? Nej vel? Så kan vi vel hverken dømme os selv eller andre for mangle af en viden.  Og her kommer erkendelsen ind. At erkende og vide er også to vidt forskellige ting.

Mon vi nogensinde bliver klogere? 😉

I dag er onsdag, ME time dag. I dag bruger jeg tiden til at reflektere og dele hvor healende ord er, om vi giver lov til det. De ord vi lader trænge ind i vores system, og de følelser vi putter på de ord, er så magtfulde. De er med til at definere os. Når vi ved bedre, kan vi tage ansvaret for, hvilke ord og hvilke tanker der skal dominere os.                 Det vi vander, vokser jo.

“Thoughts becomes things, chooce the good ones” tut.com

”Det religiøse er for mennesker, der er bange for helvede, det spirituelle er for mennesker, der har været der” Allan Olsen

”En af de hårdeste og sværeste processer du nogensinde kommer igennem er, at finde ud af hvor let det er” Súsanna Vígdá

”Det du føler er rigtig for dig, er rigtig for dig, og nødvendigvis ikke rigtigt for noget anden. Din sandhed er din og din alene” Anna Elena Vígdá (min mor)

” Once you choose hope, anything’s possible! Christopher Reeve

”Vi har altså et valg hele tide: Vi kan fodre de dårlige tanker eller vi kan fordre de gode. Og jo mere vi fodrer desto mere vil det hele vokse og med tiden kan det udvikle sig til en vane. Et fast mønster hvor vi vænner os til tankerne og til den tilstand der følger med.” Pernille Aalund

”Livet er som en rejse, hvor du både er forsøgskaninen og forskeren” Súsanna Vígdá

Du bestemmer helt, hvad du gør din rejse til. Jeg nyder min med fulde drag.

 

 

 

Janes store valg: Leve eller dø!

Advarsel. Kan være voldsom læsing for nogle. 

For nogle mennesker handler hverdagen ikke om, hvad tøj man skal have på. Det handler ikke om indretning af hjem, om det skal være Kähler vaser eller Arne Jacobsens svanestole, ej heller om hvad der skal være til aftensmad, kød eller vegetarisk. Nej det handler enten om livet eller døden.

Jane
I et hyggeligt hus i Vanløse, i en hyggelig stue og i en hyggelig seng ligger Jane.

Jane er lænket til sengen og har været det i en rum tid nu. For Jane handler livet ikke om så meget andet end, om det er dagen, hun tager en masse piller og kommer væk fra sit smertehelvede, eller om det er i dag, hun forsætter med at tage en indånding ad gangen og derved forsætter i livet.

Jane er en smuk og levende kvinde på 52 år, mor til to og uddannet psykomotorisk terapeut og arbejdede i psykiatrien. En dag, som lyn fra en klar himmel, sagde kroppen bare stop.  Fra at være i fri bevægelighed, ville den bare ikke mere.

Diagnoser
Jane lider af  hEDS, en slags bindevævssygdom med hyper mobilitet, der blandt andet gør udslag i, at Jane ikke har kræfter til at holde sig selv eller sit eget hoved oppe i længere tid ad gangen,. Derfor bruger hun bl.a. en halskrave, så hun kan holde nakken nogenlunde på plads.  Janes tilstand er så kompleks at lægerne i Danmark ikke kan hjælpe Jane. De mangler kompetence. Endvidere lider hun af ME=Myalgisk encephalomyelitis, som er et kronisk træthedssyndrom.
Så Jane ligger lænket i sengen i et smertehelvede.

Janes smertehelvede
Hvordan er så dette smertehelvede? Jo, det er så voldsomt at det eneste der er, er det som ER her og nu.
Tanker om situationens menighedsløshed bliver meningsløs. Tanker, spekulationer og bekymringer om fremtiden bliver ofte skubbet til side for nuet, til det som sker her og nu. Andet er ikke altid en mulighed. Det bliver det rent basale som kommer i spil i tankerne, trække vejret eller ikke. Ganske simpelt, livet eller døden.

En overgang tænkt hun på at få aktiv dødshjælp i Schweitz, men da dette blev for besværligt og bekosteligt, så opgav hun det.  Jane er kommet frem til den beslutning, at når dagen kommer, hvor det at dø er hendes eneste udvej, så vælger hun tage piller.

I øjeblikke fortæller Jane sig selv, hvor stærk hun er, og det er i disse øjeblikke vi får indblik i hendes helvede.  Det er her hun skriver, her hun kommer ned i dybet af smerten og alt det den fortæller.

Jane og jeg
Jane og jeg har lært hinanden at kende igennem Krummes side på FB. Jane delte sine oplevelser med livet med os, og hurtigt fandt jeg ud af, at her var der en lidt anderledes skæbne, end dem jeg møder til dagligt. For selv om hun lå og kæmpede for sit liv, så var der aldrig brok at høre fra hende, men kun den uforsødede sandhed og frustrationen, da det danske sundhedsvæsen stod af.

I vores korte møde, var der ingen overfladiske høflighedsfraser. Det var lige på og hårdt om livets genvordigheder. Det var omsonst at være høflig, her handlede det om sandheden, nærværen og empati. Høflighed var bare en unødvendig fylde. Vi sidder og taler om liv og død, som andre taler om vasketøj. Ikke fordi vi er respektløse i forhold til disse store emner, men fordi alt andet er at forestille sig, noget hverken Jane eller jeg er gode til, vi ønsker ikke at spilde vores dyrebare tid sammen på.
Vi taler om vores tanker om livet og døden, om healing og vores egen skaberkraft. Om det er noget vi hver især har kræfter eller power til?

Imens jeg lytter til Jane, går det op for mig, hvor fantastiske mennesker er. Hvor fantastisk Jane er. Hun ligger der helt roligt, og taler om sine valg; valget om at trække vejret eller ikke.
Vælger hun livet, så ved hun ikke om hun har de nødvendige kræfter og gåpåmod til det. Det ville være så meget lettere at tømme et glas med piller. Men endnu er hun her og hun kæmper. Kæmper hver dag, hver time, hvert minut og hvert sekund.  Trækker været ind og puster ud, træker vejret ind og puster ud, om og om igen.
Begge ved vi, at der er liv efter døden, så den samtale går vi ikke i dybden med.

Jane har en samme livsfilosofi som jeg selv har. Alt sker for en grund. Det er bl.a. denne som holder liv i hende de sorte dage, hvor pilleglasset ikke er så skrækkeligt langt væk.

Janes mod
Hvordan kan man som udefra kommende beskuer, beskrive de følelser og tanker som Jane ligger med?
Ja, vi lader hende gøre det selv, via en af sine mange poster på Facebook:

”LIVET og DØDEN

Livet er så uendelig smukt….det er som et paradis der er fyldt med alt hvad hjertet måtte begære….
Livet er så uendelig meget mere end det du ser……det er et univers som byder på ALT…alt hvad du måtte ønske…

Livet er hvad vi hver især formår at gøre det til….
Livet har et formål….måske ved vi det…måske er vi ikke bevidste om det….endnu…

Det er ikke hverken rigtigt eller forkert….det er en illusion skabt af egoet…

Jeg er en af dem som har en hård læring at gøre her på jorden…..
Jeg gør mit bedste ….

Mit bedste er ikke altid tilstrækkeligt…eller….

Hele tiden søger jeg ind i det som ER…..
Søger forståelse…
Søger svarene….

Søger guidningen der resonere i mig….

JEG ELSKER LIVET…..
Endelig har jeg fundet det smukke i LIVET…….
Endelig har jeg fundet MIG……
Endelig har jeg fundet min VEJ…..

ENDELIG forstår jeg meningen med LIVET……det jeg behøver at forstå…..

Pludselig en dag ændres ALT…..

LIVET bliver uudholdelig….
Fyldt med uudholdelige smerter…
Fyldt med utallige andre ubehagelig symptomer….

Udsigterne er ikke ønskelige……lammelse og døden…..

Der er ingen hjælp at få…..Ingen tør røre ved mig….

ALT ER FORANDRET….

Livet og døden er pludselig blevet hverdag for MIG…..

Kan jeg holde til livet…
Kan jeg magte livet….

Skal jeg holde til livet….
Skal jeg magte livet…..

Lige nu holder jeg ud….
Lige nu holder jeg til….

HVAD og HVORFOR…..?

Er det LIVET VÆRD….?

Udsigterne til et udholdeligt liv og et indholdsrigt liv er lange….meget lange…..måske også for lange…..

Jeg ELSKER stadig LIVET….
Jeg VIL så gerne LIVET….

Jeg ved ikke om LIVET VIL MIG….eller hvor længe……

Jeg mærker jeg begynder at svinde væk…..jeg ligger på ryggen…..pludselig bliver jeg overmandet….jeg er ved at svinde ind i intetheden….om det vil blive i besvimelse eller koma eller andet ved jeg ikke….jeg mærker det er uendeligt svært for mig at vende mig…jeg mærker at det SKAL jeg….og det meget hurtigt….
Jeg får vendt mig….sikken en lettelse…stille og roligt vender jeg tilbage igen….

Jeg ved ikke, om jeg vil være i stand til at vende mig næste gang det sker……
Jeg ved ikke, om det sker en dag jeg ligger og sover……

Jeg står op…kort efter mærker jeg at mine kræfter forsvinder…det er som blev der trykket på en stikkontakt….mine ben kan ikke længere bære mig…jeg må hurtigt sætte mig……

Jeg ved ikke om det er lammelsen som begynder at vise sig……

Sådan kunne jeg fortsætte fortællingen om det som sker i min krop……

Kan jeg det LIV…..
VIL jeg det LIV…..

Der findes behandlingsmuligheder derude…..men de er uden for min rækkevidde…..jeg har ikke pengene….

Tiden er ikke min VEN…..

Jeg gør mit bedste…..
Mange gør deres bedste…..

Jeg ved ikke om det er tilstrækkeligt……

Jeg begynder at gøre mig KLAR…..

KLAR TIL LIVET….
KLAR til DØDEN…..

Jeg mærker FRIHEDEN til VALGET bliver vigtigt…..

JEG GRÆDER….

JEG ØNSKER AT LEVE….MEN JEG VED IKKE OM JEG KAN IKKE HOLDE TIL LIVET….

Jeg ved ikke hvad der venter mig….livet eller døden…..

JEG HAR BRUG FOR MIRAKLER…….

❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Jane 22/6-2019”

 

Ligegyldigheder
Mødet med Jane sætter livet uvirkårligt i perspektiv. Egoets dramadanse er så ligegyldige. Her handler det om at vælge at trække vejret eller ikke.
At se et menneske, totalt blottet i sin egen skaberkraft, er ikke for sarte sjæle.
Hvad vælger hun mon? Livet eller døden?
Hvad jeg ønsker for hende, kommer slet ikke i spil, for det er ikke mig det omhandler.
Dette er Janes rejse og Janes alene.
Men rejsen har indvirkning på os alle og de valg vi fremover vil tage.

Lev hver dag som var det den sidste.

Gud velsigne dig Jane. Du er i mine bønner.