Jeg er forelsket ;)

Forelsket 
Jeg er forelsket. Jeg faldt pladask og totalt på stedet. Jeg gik ind, kiggede mig omkring og så var jeg solgt. Håndværket, energien, ja og i ejermændende, rent ud sagt i det hele. Og så spørger du måske dig selv, hvem og hvad det er jeg er faldet for? Jo, intet mindre end for Ravnsborg.

I marts måned blev jeg kontaktet af Tarotvalkyrien Suzanne Wovern Rasmussen og spurgt, om jeg kunne være interesseret i, at deltage som Den færøske mystiker ved Ravnsborg Sommermarked. Suzanne havde fået den fornemme opgave, at udplukke alternative behandlere til Ravnsborg Sommermarkeds Klarsynstræde.
Ejerne af Ravnsborg, Morten Paulsen og Jim Lyngvild, som for fjerde gang holder sommermarked, havde lavet en overdækket veranda til hovedbygningen, og der skulle de have deres helt egen Diagonal Street, Klarsynstrædet, hvor der var plads til fem alternative behandlere. Den mulighed ville jeg ikke sige nej til, så jeg takkede ja med det samme.

Det smukke Ravnsborg
Torsdag morgen, St. Bededag,  klokken meget tidligt, drog jeg afsted med en pakket bil. Og hist hvor vejen slår en bugt, ligger der en vikingeborg så smukt. Majestætisk i al sin pragt ligger Ravnsborg helt uforstyrret midt i alt det grønne. Et håndværksmæssigt mesterskab at skue. Det var som at køre ind i en anden tidsalder, hvor vikingelejren  og Ravnsborg lå side om side, så smukt og idyllisk i morgendisen, hvor alt åndende fred, idyl, ro, harmoni og rummelighed.

 

Hist hvor vejen slår en bugt

Marked
Hurtigt kom jeg på plads i Klarsynstrædet og verandaen blev på kort tid omdannet til et skønt spirituelt sted. De to “Grandmothers of the North” Tarotvalkyrien Suzanne Wowern Rasmussen og Vølven fra Ribe, Gudrun Victoria Godved, sad og tolkede tarotkort og nød morgenkaffen inden lejren åbnede. Gudrun havde eget vikingetelt i vikingelejren, hvor hun læste i runer.
På Klarsynstrædet kunne man også møde Stine Kiholm-Andersen med sine fantastiske oraklekort og healingsbilleder, Rose Sofia Hollenbo med de skønne og healende auraspray, Oszkar Molnar med sin vilde synergihealing og undertegnede.  Klarsynstrædet havde sin helt egen høje, kærlige og vilde energi som tiltrak mange mennesker. Det var en ren fornøjelse og en ære at få lov til at deltage med disse fantastiske mennesker.

 

Vejret
Njord var sandelig også med. Han satte gang i regnen og drillede os som arbejdet på papir. Stines fantastiske billeder var i krise grundet den silende regn, men hurtigt blev utæthederne fikset og der blev lagt plast over taget. Selv blev jeg udfordret i at arbejde med papir og oliekridt i det fugtige vejr, idet både papir og oliekridtene opførte sig anderledes end det plejer. Men det gik trods alt og folk var glade.  Njord trak hen ad eftermiddagen regnen til sig og fornøjede sig resten af tiden med en lille brise og varmere vejr. Solen kom frem da jeg tog hjem lørdag.

Forelskelse?
Men hvad er det så for noget postyr med forelskelse?
Jo, stedet er magisk. Når man som jeg, arbejder med energi og er meget sensitiv, så fornemmer man hurtigt energier omkring sig.
Ravnsborg emmede af den fedeste energi og atmosfære. Da ord nogle gange er fattige, så vil jeg forsøge at beskrive den. Energien var ren, kærlig og opmuntrende. Selv med regn, let brise, sol, masser af mennesker, salgsboder og vikinger, så ændrede energien sig aldrig. Jeg oplevede det, som om den var i en konstant balance af kærlighed og rummelighed. Man kunne ikke andet end at forelske sig i den og i stedet. Og som Jim Lyngvild fortalte, så er det ikke et under at energien er så fed, da Ravnsborg ligger ved/på gammel hellig grund.

 

Når ord er fattige.

Nu sidder jeg her i Jægerspris og reflekterer over marked i Ravnsborg, de fantastiske vikinger jeg mødte, kendte som ukendte, over håndværket,  fællesskabet, venligheden, hjælpsomheden, rummeligheden og kærligheden. Ja den findes derude i det danske land. Det levede i bedste velgående på Ravnsborg sidste weekend, og det gør den nok endnu. 😉

Til alle der kom forbi Klarsynstrædet og til alle deltagerne på markedet, af hjertet tak.  Jeg håber vi ses til næste marked. Og ikke mindst en stor tak til Jim og Morten for at åbne dørene til deres hjem.

Venligst udlånt af Ing.borg

 

 

 

Da TV2 Play vejret kom forbi

 

Hvad lidt skribleri dog kan føre til.

For et par mdr. siden ringede telefonen.  Jeg sad og spiste frokost på mit arbejde og havde glemt at sætte min telefon på lydløs. Glemt? Sker alting ikke af en grund? Den overbevisning har jeg.

En kvinde præsenterede sig som Ellen Nybo, journalist og reporter fra TV2 Play.

TV2 Play, hvad pokker ringede de for? Ville de mon have min hjælp i forhold til clairvoyance, medieskab eller noget helt andet? Er I klar over, hvor mange tanker der strømmer igennem hovedet, når en journalist fra TV2 ringer til en? Det er vist rigtig lang tid siden, at mit hoved har haft så travlt som i det øjeblik. 😉

Ellen fortalte, at hun i  kraft af sit arbejde, var igang med at lave en miniserie om folks forhold til træer og i den anledning var hun faldet over min blog om det at kramme træer. Hun var også interesseret i at høre, om det føltes forskelligt, når vejret var forskelligt.

Vi aftalte en dag og for ca. 3 uger kom Ellen og fotografen Bjørn Fabricius til Jægerspris, hvor vi lavede optagelser i Jægerspris skov ved Tarzanbakken.

Jeg må indrømme jeg var ret nervøs. Nervøs om jeg nu kom til at ligne en med totalt fis i kasketten overfor Danmarks befolkning.  Nå ja, om jeg gjorde det, så PYT med det. 😉

Trækrammeri

I snart 20 år har jeg krammet og talt med træer. Det er videnskabeligt bevist at en halv times daglig ophold i naturen hjælper på forhøjet blodtryk og er afstressende.
Træer er jo med til at skabe vores ilt, så de er livsvigtige for os.

Skovens eventyr

Skoven og træerne er desuden de rene eventyr for mig. Jeg ser symboler og figurer alle vegne. Naturen taler derved til mig hele tiden. Jeg ser trolde, nisser, gnomer, smil og ja alt muligt i træerne.

Da jeg flyttede fra min første mand, fik jeg og børnene en lejlighed i Avedøre som lå klods op ad Vestvolden. Vestvolden blev børnenes og min legeplads. Når vi gik ture så vi efter figure i træerne. De mange træer vi gik forbi fik hver deres personlighed, og hurtigt fik de forskellige stemmer. Derude iblandt træerne på Vestvolden, skabtes der små eventyr sammen med børnene. Det blev et godt værktøj og en god distraktion som gjorde en tung tid lidt lettere og sjovere.

 

 

 

 

I årene hvor jeg var ramt af sygdom, blev træerne en smule forsømt. Men så snart det var et lyspunkt i hverdagen, så var det ud igen til træerne og krammerierne. Det hjalp med med at godt kram.

Hemmeligheder

Der er ting som jeg aldrig har delt med nogle. Jeg er skorpion og der siges, at skorpioner er hemmelighedsfulde og ikke deler alting. Selv om jeg er ekstrem ekstrovert, så er der ting der kommer til at gå i graven med mig. Men grundet min ekstroverthed måtte jeg bare have luft engang imellem. Og når der nu ikke er nogle fjelde at klatre op ad og gjalde ud over, så måtte træerne bruges. De blev de “venner” jeg betroede mig til. Jeg havde hverken kat, hund eller bamser at betro mig til, så det blev træerne jeg “talte” med.  Og det hjalp.

Miniserie

Tilbage til TV2 Play. Det var en uforglemmelig oplevelse, at fortælle noget som kun de allernærmeste vidste jeg gjorde, og så dem der læser mine blogs.  De 2½ times tid vi brugte i skoven fløj afsted.  Det var en stor oplevelse, som du på onsdag den 29.5 kan se på TV2 Play vejret. Man kan få TV2 Play medlemskab gratis i en måned.
Så er du intresseret i at se, hvad det er jeg render rundt og gør i skoven så kig med.

TV2 øst

Det morsomme var, at to dage efter optagelse med TV2 Play dukkede TV2 øst op til et arrangement jeg var bedt om at deltage i. Jeg var bedt om et gå foran i en procession  og synge i et arrangement som min veninde Suzanne Wowern Rasmussen stod for i Hedensk Oplysnings Forbund, som bød alle velkomne til arrangementet. Om man var asatroende, hedensk, kristen eller noget helt fjerde. Jeg fik Áshild Arnholdtsdóttir Kristiansen til at skrive en lille sang, som jeg lavede en melodi til. Det er mig du hører synge. Læg mærke til den morsomme slutning vedr. haglvejret. Vejrguderne lyttede, de stoppede haglvejret 😉

Klik på linket og du ser indslaget fra TV2 øst.

https://www.tv2east.dk/nyheder/05-05-2019/1930/varet-blev-fejret?fbclid=IwAR2rz885b8ryzQx3XZ__f59BVjvTug1-YUhFv2KmPJgJitMWpz5AoUvTkls

Forside billedet venligst udlånt af TV2. Copyright TV2.

Mavepusteren der gav min en AHA oplevelse.

Jeg er taget på ferie i Nordjylland. Her er pissekoldt. Jeg er træt efter 5,5 timers lang køretur, så jeg har lagt mig under dynen på en gård langt ude, der hvor kragerne har opgivet at komme.
Nej, så slemt er det ikke, men her er mørkt og koldt,  dog ganske hyggeligt.
Og her ligger jeg så under dynen med mobilen og tænker. Godt man har den digitale notatblok i sin telefon. Fagre nye tider.

I går blev jeg ramt af en hammer. En hammer jeg selv førte. En hammer der ikke ramte mig i hovedet, men en der gav min en voldsom mavepuster.

I weekenden var jeg på messe. Odshelse holdt 20 års jubilæum og jeg var med, hvor jeg kanaliserede healingsbilleder og beskeder fra alskens kærlige guider.
Jeg fik da også holdt et foredrag om de færøske huldre.

Min stand var velbesøgt af skønne mennesker, der tillidsfulde satte sig foran mig og gav mig tilladelse til at tune ind på dem, for siden at kanalisere healingen ned på papir samt i ord.
Flere fik at vide, at de var for hårde ved dem selv. At de gerne måtte være mere kærlige og se på dem selv med kærlige øjne og uden bedømmelse.

På vej hjem efter endt messe, sad jeg og summede i bilen over weekende, og pludseligt strøg tanken igennem mit hovedet:
Súsanna verð góð við teg sjálvan.
Oversat,  Súsanna vær god ved dig selv.

Og der fik jeg mavepusteren.  For aldrig i mit liv har jeg nogensinde sagt det til mig selv: Súsanna, vær god med dig selv!

Jeg blev så berørt og overvældet at jeg måtte finde et sted at parkere, så jeg lige kunne lade tårene få frit løb, og bare trække vejret, til jeg blev i stand til at køre igen.

Hvor tit er vi gode ved os selv i vores indre dialog?  Taler vi altid pænt til os selv?

De fleste af os er rigtig gode til at fortælle andre hvor fantastiske de er, og om at være kærlige og gode ved dem selv. Men husker vi at være det for os selv? Husker vi at tale blidt og kærligt til os selv?

Det skal jeg øve mig mere på, det er så helt sikkert. Ikke det at jeg går og taler nedsættende om mig selv hele tiden, men der er et område, hvor jeg bare ikke har knækket koden endnu, og derved tit er i en  tilstand af bedømmelse.

Processerne som vi alle kommer i, før eller siden, er ikke altid nemme. Men hvem siger det skal være nemt? Er nemhed udviklede?

Så mit AHA oplevelse, mavepusteren har givet mig et nyt mantra: Eg eri góð við meg/ Jeg er god ved mig.

Så kommer  I med på mantra vognen?

Gad vide hvilken effekt det ville have på verden om vi alle tænkte sådan?

Nå, nu fryser mine fingre, så jeg stopper skriveriet. Her er brrrr koldt.

“HENRIK, kom lige!”

PS *med hviskende stemme*. Husk det nu, vær god med dig selv. ❤️❤️❤️

Sorgen der gemte sig

I går aftes blev jeg ramt af sorg. En sorg der slog benene væk under mig, hvor det bare ramlede og tårene trillede.

Men sorg over hvad?

Jeg kunne ikke finde min lille mobile internet router. Jeg kunne bare ikke huske hvor jeg havde lagt den. Jeg kørte ind til klinkken kl. r*v og nøgler, men ingen router. Jeg skulle bruge den i klinikken her til morgen, og den var bare væk.
Efter en del frustration, måtte jeg ty til anden form for hjælp, mine usynlige venners hjælp og en – to – tre var min lille router der. I en taske jeg aldrig bruger, men ikke detso mindre blev jeg guidet til den, og der var min router.
Men al den frustration udløste en sorg, der havde gemt sig i mange år.

Som I ved, blev jeg overfaldet i 2006 som bl.a. udløste stress og fibromyalgi. Dette satte sig i flere steder i kroppen, også i min hjerne. Fra at have en visuel klæbehjerne blev den til en grå tåge. Jeg husker at stå i Netto og kassedamen siger det blev 37,50 kr. Jeg blev helt blank; anede ikke hvad 37,50 kr var for noget. Men idet jeg stod med min pung i hånden, måtte det have noget med den at gøre. Efter at stået der og gloet sort i hovedet, gav jeg bare kassedamen pungen og bad hende tage det hun skulle bruge.
Hun smilede bare og tog pengen og så var det klaret. Men oplevelsen rystede mig og satte sig fast i cellerne. Dette ubehag i ikke at vide hvad hun talte om.
Tit stod derhjemme og lavede mad eller noget helt andet, hvor jeg oplevede at bare stirre på tingene og ikke ane hvad det var jeg lavede. Hvad var det jeg havde i hånden? Hvad var det jeg skulle med det jeg havde liggende foran mig og det jeg havde i hånden? Så det blev en normalitet for mig at sige min hensigt højt. “Jeg skal smørre en leverpostejmad, jeg skal lave frikadeller, jeg skal gøre badeværelset rent” Fordi jeg havde opdaget at mine børn og min mand automatisk hjalp mig til at komme videre, når jeg var gået i sort.
Hurtigt havde de opsnappet situationen og når de opdagede jeg var væk eller jeg spurgte ” Hvad laver jeg?” så svarede de for mig. ” Mor du smørrer en leverpostejsmad. Du sagde du skulle tisse!” Uden nogen form for irritation, frustration over min glemsomhed, så hjalp de bare mig i at komme videre ud fra det sorte hul og i gang igen med det, jeg nu havde gang i.

I i går aftes kom sorgen over disse sorte huller. Det er normalt at være glemsom. Det er normalt at man bliver mere og mere glemsom med alderen, den er jeg med på. Men disse sorte huller er ikke normale.
Min ene søster som også har fibromyalgi mister hele dage til disse sorte huller. Der er jeg, 7-9-13, heldigvis ikke.

Men igen sorgen ramte. Og hvorfor dukkede den op 12 år efter overfaldet?
Ikke før lige her og nu rammer det mig. Den 6/2 var det 12 år siden jeg blev overfaldet. 12 år er en udviklingcyklus, så nu hvor der er plads til at tage sig af den sorg, og idet jeg pt. healer gamle ting via tapping, så kom den til overfladen. Nu er det tid og plads til at heale sorgen. Til at føle sorgen over at hukommelsen blev ramt, og nogle ting bare ikke kommer tilbage, uden at jeg arbejder med det på et andet plan, end jeg før har gjort.
Jeg har faktisk aldrig sørget over tabet af de ting jeg kunne dengang.

Heldigvis besidder jeg evnen i at se på afstand, og jeg har gode venner og samarbejdspartner i dette liv, samt i andre dimensioner, så om engle og guider i alle afskygninger, som vil stå på hovedet for at hjælpe mig. Bed og du skal få, jeg bad og jeg fik i går aftes.
Jeg skal bare bede om hjælpen før jeg bliver frustreret.
Hvorfor jeg ikke bare brugte mine evner fra start af? fordi det var en sorg der bankede på og skulle op til overfladen, så den kunne heales på og slippes fri.

Jeg healer mange ting ved at skrive. Dette blog indlæg er en del af min healings proces. Det er den ekstorverte side af mig, der bruges som healingstereapeut lige her og nu.

Så ja, sorgen ramte, sorgen viste sig for mig, og jeg gav mig selv lov til at græde. Det varer nok nogle dage før det hele er på plads og alting er frigivet og sluppet, og det er bare helt OK. Alt er godt. Jeg er i proces og livet går videre.
Sorgen er her og den er velkommen. Jeg glæder mig også til at vinke farvel til den på et tidspunkt de nærmeste dage.

Sorgen rammer når man mindst venter den. Og når den kommer er det vigtig at man vælger bevidst, om man vil tage sig af den her og nu, eller beder den komme igen på et senerer tidspunkt. For den dukker altid op og ønsker at man ser på den, og får healet den, så kroppen og cellerne kan slippe for at gå med den.
Og når vi healer, så healer kroppen og dens smerter heales også.
Den behøver ikke reminde os med smerter om at tage os af det og det.

I denne tid med healing af gammel sorg, vil jeg anbefale en dokumentar der hedder HEAL på Netflix. Det er om kroppens fantstiske healingsevne og hvor meget den kan gøre, hvis bare vi blander os uden om dens arbejde, med bekymringer osv.

Så jeg er i sorg, men kender jeg mig selv ret, så er det hurtigt healet. Life goes on.

“Jeg har den fulde frihed, til at begrænse min egen frihed”
Citat Súsanna Vígdá

Livet er fantastisk. 🙂




Når healeren er syg

Er det ikke lidt mærkeligt, at man kalder sig healer og så selv være “kronisk” syg?

Jeg har fået nogle spørgsmål igennem min tid som alternativ behandler, som gav mig indryk af, at folk mente man var totalt ved siden af, når man sagde man var healer. Så var det næsten, som man påstod man var Gud eller noget helt overnaturligt. Og hvorfor så være syg selv? Hvorfor healende man så bare ikke sig selv?
Ja, men hvad er en healer for en fisk, siden de bliver syge selv, kan de så heale andre?

Jeg kan kun svare for mig selv.

Healeruddannelsen

For mange år siden blev jeg overfaldet, hvilket i rap fik 5 diagnoser frem i lyset, blandt andet stress med middelsvær depression og fibromyalgi. Jeg fik god hjælp fra lægen og kom på antidepressiv medicin. Efter et par år på de piller, som ikke syntes at hjælpe, men holdt mig i en tåge, tog jeg sagen i egen hånd. Mit helbred, min krop og mit ansvar.
Jeg tog til lægen, knaldede næven i bordet og sagde: nu gad jeg fa**** ikke det mere, nu havde jeg grædt nok og nu ville jeg være glad.

Her startede min selvhealings rejse.

Stille og roligt erfarede jeg, at det fysiske og mentale hang sammen. Kost, motion og tanker hang sammen, med andre ord, der dukkede et holistisk billede af sygdom op. Alting hang sammen. Krop, sind og ånd.

Så jeg gik på opdagelsesrejse i mit eget liv, og undervejs i rejsen lærte jeg om kroppens fantastiske healingsevne, samt fik jeg en uddannelse som Reiki Master og tog Angelic Reiki 1 og 2.

Men hvad gik så opdagelsesrejsen ud på?

Jo, efter en GB operation hvor det var slut med at drikke sodavand, opdagede jeg, hvor meget væske syren ophobede i min krop. Jeg drak et cola light produkt i lange baner hver dag, og da jeg stoppede, oplevede jeg hvordan jeg tabte flere kg bare i væske, samt hvor meget mine smerter forbedrede sig.
Efter et par år begyndte jeg igen så småt at drikke sodavand, og disse brændende og jagende smerter, som fibromyalgi patienter kender, blev igen værre og værre.
En anden oplevelse jeg havde var, at jo mere fokus jeg havde på fibromyalgien, jo flere smerter. Jeg havde dagligt store smerter. Jeg havde så svært ved at acceptere, at alle de ting jeg kunne før, pludseligt ikke var noget jeg bare kunne længere. Men på et tidspunkt erfarede jeg, at hende der Madam Fibromyalgi, som jeg kaldte hende, var en værre dramaqueen. Hun larmede og larmede, lige som en strid mor, der skælder en uartig teenager ud. Det fungerede meget bedre at se fibromyalgien på den måde, men så kom AHA oplevelsen. Hvad med at hun var min veninde? En veninde der altid siger sandheden, når man laver noget uhensigtsmæssigt og siger: Nu stopper du, kvindemenneske.

Så Madam Fib er i dag en kær veninde, som siger sin mening, når jeg ikke passer bedre på mig selv. Og lige nu har hun i to dage lagt mig i seng. Jeg støvsugede i klinikken i fredags, og det brød den sig ikke om. Næ nej, Súsanna, støvsugning har du gjort nok af i dit liv, var det som om den sagde. Og så lå jeg på langs.

Læringen

Og hvad kan jeg så lære af det? At det er helt ok ikke at kunne alting. Det er helt ok at bede om hjælp. Hvorfor er healeren syg?
Se det er nemlig derfor jeg har den sygdom.
I følge den danske førende forsker på området, Stine Amris, ligger man i risikogruppen for at få fibriomyalgi, hvis man har tendens til perfektionisme, kontrol, aldrig beder om hjælp og lider af pænpige syndromet. Og der lå jeg. Disse adfærsmønstre ligger både i generne, er tillært og ubevidst handlet på. Og jo mere jeg har healet på tingene, samt bevidst ændret adfærdsmønstre, jo bedre har jeg fået det og har det.

Lige som mange andre, falder jeg i vandet engang imellem, lige som nu, pg Madam Fib siger sin mening. Det bliver intet fejet under tæppet, nej hun er en hård opdrager og så i seng Súsanna; som bare må føje sig.

Og rejsen forsætte og gør det den dag igen. Så ja, denne healer bliver også syg og erfarer via egen krop og læring, hvor fantastiske skaber og helbreder vi selv er. Og nej, ikke alting skal heales og ikke alting kan heales her og nu. Det kan tage generationer og et hav af mennesker, før det kan eller skal heales. Men en ting har jeg erfaret. Min healing ligger i hvordan jeg vælger at takle tingene; i hvad jeg propper i munden, og sindet af ting og tanker. For den største skaber i mit liv, er jeg.

Kan en syg healer heale?

Og ja, en syg healer kan heale. Det kræver bare en del af healeren, bl.a. ikke at blande egen energi med klientens, så ikke man påvirker klienten, eller bliver mærket af klientens energi.
Det er nemlig klienten selv med egen kraft og med hjælp og vejledning fra mig, der healer. Vi er alle healere, vi kan alle selvheale, men nogle har bare brug for at andre gør det for en. Dvs får andre til at sætte ens egen healingskraft igang.
Og jeg forsætter min healingsrejse hver dag. Jeg bliver klogere på mig selv hele tiden, og får det bedre og bedre. Dog med et par tilbagefald engang imellem, som en reminder på, at passe godt på mig selv.
Se denne måde at se på sygdommen, er også healing for mig.
Som en klog mand engang sagde: Du er nu helbredt, gå i fred og synd* ej mere. 😉

Jeg ER glad, jeg ER sund og rask 😉

 

*synd- når vi gør noget uhensigtsmæssigt i forhold til os selv og andre. Min tolkning af ordet.

 

Gammelårsaften. Vil du skåle med mig?

Gammelårsaften, som en kær ven kalder aftenen.
Aftenen før det nye år fødes; hvor et nyt kapitel eller en ny bog venter forud, som vi kan skrive med hjælp af andre, eller helt alene.  Tiden hvor vi kan vælge at kigge tilbage på og reflektere over året der er gået. Men reflektere med hvilken intention? Se på udvikling eller nederlag?

Nederlag?
En behandler bekendt, Mette, spurgte på sin Facebook business væg, hvad vi ønskede at sige goddag til i 2019, og jeg skrev, at jeg ville sige goddag til succes i alt.
Mette spurgte ind til mit svar, om det også betød også at sige goddag til nederlag?
Nederlag? Hvordan kunne hun overhovedet stille det spørgsmål? Ja, spørgsmålet er godt og fik mig til at tænke, men det har aldrig været i mine overvejelser, at livet indeholder nederlag. Og hvorfor skulle mit goddag til året 2019 evt. indeholde succes i nederlag?

Når jeg vælger at tænke, tolke eller skabe mit liv, så er nederlag ikke en del af mit regnestykke; jeg kan påstå, at det slet ikke eksisterer som begreb i min håndtering af mit liv.
Jo, da Danmark nu ikke vandt imod Kroatien, så de kunne komme videre i VM, så kan man jo tale om et nederlag. Men i mit personlige liv, er der intet som er nederlag.
At tingene ikke går som jeg havde forventet, at målet jeg satte mig ikke blev nået, sådan som jeg havde tænkt mig, har intet med nederlag af gøre. Men hvad er det så? Udvikling og atter udvikling.

Bogen
Som eksempel kan jeg tale om min lille bog om trolden Findrik.
Den skulle haft været ude for flere år siden. Jeg havde bestilt en at illustrere den, som på en eller anden vidunderlig facon, kunne se og tegne de billeder jeg havde i hovedet.
Og jeg ventede og ventede. Der skete ikke så meget. Hun kom med et par tegninger, men så kom der ikke mere. Viljen hos hende, var der, men grundet sygdom, var hun ikke i stand til at udføre jobbet. Det tog mig bare lige 3-4 år at erkende, at det nok aldrig var hende der skulle illustrere min bog. Og hvad lærte jeg så af det? At jeg besidder en rummelighed og tålmodighed der siger spar to.  Er det et nederlag? For mig en selverkendelse og erfaring og ikke i nærheden af noget der kan minde om et nederlag.

Men kan jeg være så rummelig, og vælge en anden til at illustrere? Ja da. Men i det finder jeg også ud af, at jeg bare ikke går på kompromis med hvordan tegningerne skal se ud. Andre har været ind over, men nej det gik ikke.
Så kritisk, kompromisløs og rummelighed har været nogle af siderne som har været i spil hos mig i 2018. Er det så ikke nederlag? Nope, jeg har lært nogle sider af mig selv bedre at kende, og mine reaktionsmønstre i forhold til, når målet ikke blev nået, som jeg havde tænkt mig.

 

Manifestering

Men, havde jeg været tydelig nok i mine mål? Havde jeg skåret ind til benet, når manifestationen blev sat i gang? Åbenbart ikke, for så var bogen vel ude i verden, ik sandt?
Så hvad er læreprocessen heri? Ja, som jeg plejer at sige til klienterne: Et vævet spørgsmål, giver et vævet svar. Og med de ting jeg har lært de sidste mange år vedr. manifestering, så skal jeg være endnu mere konkret i min målsætning vedr. bogen. Lige så konkret som jeg har været når det har handlet om at få job, lejlighed, siden hus og ikke mindst min mand.  Jeg er nemlig hammer god til at manifestere bevidst og ubevidst.  Det er vi jo alle mere eller mindre, bare mange der ikke er bevidst om det.

Jeg har fundet en ny illustrator. Så må vi se, hvad det bliver til. Men bare roligt, det vil ikke tage mig fire år til, før jeg får den ud i verden. Findrik venter med tålmodighed, men trolde som ham, har ikke lige så tålmodige som jeg. Siger det bare.

Så hvad er min intention for det nye år? Ja det indeholder i hvert fald ikke nederlag, men vækst. Vækst af hvad jeg kan og under hvilken indflydelse jeg er, siden det mål jeg havde sat mig, ikke blev sådan som jeg ønskede det. Og når målet blev nået, hvad førte mig til det nåede mål? Hvad gjorde jeg?

Et af mine ønsker

Og med denne halve roman Gamleårsaften aka Nytårsaften, vil jeg bare ønske at du kigger tilbage på året der nu synger på sidste vers, men øjne der ser på den udvikling du har gennemgået og ikke med øjne der ser nederlag. Klap dig selv på skuldrene og vær stolt af den energi du har brugt, og den indsigt du har fået. Efter min bedste overbevisning er du på en opdagelsesrejse i hvad du ER og kan; nemlig skaberkraft.

Må 2019 bringe dig lige det du tænker og drømmer om 😀

Du og dine ønskes et fantastisk godt og velsignet nytår, samt overflod af kærlighed.

SKÅL……

 

Súsanna Vígdá 31/2-2018

Når der skal være drama, lad der være drama. 

Drama i familien grundet et hår? Gider I lige?

Min ældste datter kom hjem i onsdags og havde brug for nogle dage hos sin mor med god mad og forkælelse.
Under en samtale siger hun lige så nonchalant: “Mor se lige, jeg har en mega stor knude under min arm. Jeg tror det er en lymfeknude der er vokset sig rigtig stor. Men mor det er ikke kræft”
Og der under hendes spinklen armhule, lå en knude større end en golfbold. Øm, rød og hævet. Når den er øm, så er det gode tegn. Det ved jeg.

Kræften spøger dog.

Med en mor der døde af kræft,  en mormor med hudkræft, en faster der fik fjernet begge bryster grundet kræft, en søster med hudkræft og en bror der har stomipose grundet kræft, ja så blev moren en bette smule nervøs.
Min intuition var dog enig med datterens, men chancen tager vi slet ikke. Off til lægen og det kunne ikke gå for stærkt. At jeg så havde et arrangement i klinikken om aftenen var slet ikke vigtigt. Børnene først. Punktum.

Lægen blev ringet og min datter fik en akuttid. Hurtigt fik lægen konstateret at det var en byld, som skulle akut fjernes så vi blev sendt til Holbæk akutafdeling med det samme.

Ankommet til Holbæk blev hun vist hen til en tandlæge lignede stol i et lille gardinafluk hvor der var 5 andre i deres eget private gardinafluk. Sygeplejersken fik hurtigt givet hende strimmel på armen, taget blodtryk og målt pulsen. Alt så normalt ud. Så langt så godt og så til det kedelige, ventetiden.
Anna Elena havde intet spist hele dagen, og da hun skulle være fastende, så blev den unge dame sulten og små irriteret. Men heldigvis for Netflix og mobilen, så tiden gik med det.

De to unge kvinder og deres drama 😉

Efter en tid, hvor patienterne kom og gik, kom der et par unge kvinder ind. En i en patienseng og en pårørende. De troede vist det var alene, så de gav den hele armen med snak og latter. Bramfri snak
Anna Elena og jeg kunne ikke lade være med at le, for det var som at høre os to. Så vi begyndte at tale med disse to unge kvinder. Der bliver talt sygdom, og jeg undrede mig over, at så unge kvinder skulle døje så meget med det ene og andet. Patienten havde haft en allergisk reaktion for penicilin og var røget aktut afsted, men begge havde sygdomshistorier der siger spar to.

Hvad er chancen? 😉 

Efter en tid er vi kun os fire på akutstuen og der bliver talt ekstra højt.
Anna Elena og jeg taler lidt færøsk og dette får den ene til at reagere. Hun siger henkastet til sin veninde, Katrin er halv færing. Hendes mor hedder Bjørg, vist Haraldsen.
Så reagere jeg. Fortæller at Katrins oldemor Borghild og min far var bedste venner og hun var min gudmor.
De gloede en gang og så blev der grinet. Hvad er chancerne? 50.000 mennesker på Færøerne og så skulle vi lige kende de samme?
Vi fik talt en hel del, og noget om hvorfor pigerne var røget på hospitalet. Hvorfor den unge dame og Anna Elena skulle have den pause? Ja, alt sker for en grund. Hvad vi talte om af sygdomme, er vist lidt for privat i dette forum.

Den lange ventetid.
Snakken gik og efter 5 timers venten bliver moren her utålmodig. Klokke var omkring 16.30 og uden mad og drikke duer helten ikke. Så jeg begyndte at larme og fik min mest autoritære stemme på. Og en – to  – tre så skete der noget og lægen kom. Igen blev der trykket og klemt på denne knude/byld og det gjorde nas på hende. Mors lille pus havde rigtigt ondt. Det kan man jo ikke lide. Men Anna Elena er sej.

Lægen fortalte at hun skulle i fuld narkose, men først  fredag eftermiddag/aften. Hun var blevet indlagt, men hun kunne tage hjem og sove, for siden at komme tilbage og så under kniven.
Som en sidebemærkning siger han: Og fremover ingen barbering.
Jeg reagerer a hva?
Pigerne ved siden af siger begge: Ja vi har begge haft sådanne store bylder der skulle opereres væk. Det er en pigeting. Lægen griner og jeg og Anna Elena står som store spørgsmålstegn.

Ballademageren 

Altså I derude. Grundet barbering og et enkelt nedgroet hår, er der kommet en byld, større end en golfbold, som generer så meget, så tårene triller og armen ikke kan være i normal position, og drastiske tiltag som narkose og kniv med efterfølgende gener. Gider I lige?

Hmmmm jeg er glad for jeg er fra en anden generation end den altid barberende/skrabende en.

Ja ja, et lille hår og dets drama. Så når det skal være drama, så lad der være drama. 

Meningen med pausen og hele dramaet finder vi nok frem til før eller siden, hvis ikke vi fik fastlåst den igår.

Så nu venter Holdbæk Sygehus, narkose og kniv på min datter i dag.

Godt hun ellers er sund og rask.

Ha en fantastisk god dag.

Når morderen ikke får magten.

Sad lige og så et fantastisk interview med Kim Walls forældre. På et tidspunkt bliver der talt om had, hvor faren Joachim Wall siger noget med, at had har de ikke. For hvad skulle hadet udmønte i? Hadede de, så var de på samme onde side som morderen var. De ønskede ikke at morderen skulle huskes, eller at Kim ”bare” blev husket som et offer, men som en fantastisk person. Morderen skulle viskes væk og Kim huskes.

Hvorfra har de den styrke til at se tingen på sådan en måde, når de oplevede deres datter pateres og siden blive fundet i Øresund og i Køgebugt?

Ja, det ved jeg ikke. Men jeg ved hvordan jeg selv aldrig havde fokus på min brors morder.

Olaf var et livstykke uden lige. Altid frisk på en bemærkning og en god historie, der nok blev malet lidt mere farverig end den havde været i virkeligheden.

En dag ringende telefonen og jeg gik i tusind stykker. Budskabet var, at min bror var død, stukket ihjel af en ung mand ombord på det skib, som han sejlede med.

Kommer man videre derfra? Ja man gør, man lærer at leve med det.

Har der været had involveret? Nej, på intet tidspunkt. Manden blev fanget, og hængte sig selv i sin celle.
Måske var grunden til, at hadet aldrig fik fat? Eller fordi at det foregik så langt væk? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at vi i familien aldrig har haft fokus på drabsmanden. Vi var chokerede over det valg han tog, og jeg har ytret mig over, at han nok var vågnet af en eller anden rus, og derved har taget den beslutning.

For mange år siden så jeg en form for intervention med Oprah og Dr.Phil. En mor var i dyb sorg over tabet af sin datter og havde besluttet sig at begå selvmord efter interviewet.
Dr. Phil spørger hende om hun ønsker kun at huske sin datter som et offer, eller kun for de sidste få minutter af hendes liv, og ikke for de år de havde haft sammen.  Man nærmest så hvordan hele energien ændredes hos moren, da hun forstod at hun gav magten til morderen handling. At hun blev ved med at begræde tabet og derved glemte at hun havde haft datteren i 19 år, samt mere eller mindre havde glemt dem der var i live.

https://www.youtube.com/watch?v=DMJ6RJZsA4Y&t=33s

Det er nemlig det. Vi husker vores bror, for det fantastiske, sjove, gavmilde og elskelige menneske han var og ikke hans banemand.
Det er nemlig vigtigt. Bruger man tiden på morderen, så bruger man den mindre tid på den som man har mistet og elsket. Og hader man, så har morderen igen vundet liv, ved at fokusset går på hende/ham end at man bruger tiden og energien på noget som er mere dyrebart, nemlig livet.

 

Vi havde ham i 47 år og det ærer vi og nærer vi, ikke hadet til en person der valgte at tage min brors liv. Jeg gør brug af min frie vilje i at lade være med at hade. Det frigiver energi til at elske.

Han er elsket og savnet.

 

Allehelgensaftes fortælling om huldu ommuna(bedstemor)

I dag får i en vlog istedet for en blog. Tryk på linket og bliv underholdt 😉 Ha en rigtig god Allehelgensaften 🙂
https://www.youtube.com/watch?v=qTZN7UA0GLw&feature=youtu.be

Messer? Hvad skal det gøre godt for?

Så i tv avisen forleden,  at der er flere der efterhånden opsøger clairvoyanten end præsten.
Og derfor er der en god grund til at tage på messe.

Kirken, dens traditioner og mange tilbud kender du måske ud og ind, men kender du til de mange muligheder som den alternative verden tilbyder?
Hvis du hælder mere til den alternative verden end til den traditionelle med præst og lægevidenskaben, så er messerne en god måde, at finde rundt i junglen af de mange forskellige former for behandlingsmuligheder, der findes derude.

Du kan for en rimelig penge afprøve nogle af de forskellige behandlere og finde ud af, hvilke behandlere du føler du klikker med, og som du synes kan hjælpe dig på vej i din udvikling.

Da jeg, for mange år siden, havde en oplevelse med en krisepsykolog, som sendte mig direkte ud i favnen på den alternative verden, begyndte jeg at gå til messer. Det var op messerne, jeg følte at jeg rigtig forkælede mig selv.
Jeg afstatte et vist beløb jeg ville bruge, og så tog jeg på messe. Oftes var det de store messer inde i København.
Jeg fik mange gode oplevelser og et par enkelte mindre gode. Men sådan er det jo med alting. I dag ser man mig sjældent på de store messer. Jeg opsøger mere de små messer, og er selv at finde som behandler på nogle af dem.

Efter 15 års garvet messe gæst, har jeg et par fif, hvis du aldrig har været afsted og overvejer at tage på alternativ messe.

Gode fif:

1.
Husk at komme i god tid, da de store messer er godt besøgt, og ventelisterne hos behandlerne bliver hurtigt fyldt.
Vid at der er mange mennsker til de store messer og det kan være overvældende. Måske ville det være en god ide for dig, at begynde med de små messer.

2.
Vær afklaret med, hvor mange penge du vil bruge. Til de store messer koster standende en hel del, så en tid hos en behandler kan være i en prisklasse du ikke har overvejet. Priserne på de store messer kan nemt ligge på 200-300 kr for 10-20 min. Jeg har fået fuld valuta for de penge på messerne og har været yders tilfreds.
De små messer ligger prisen omkring 100-250 kr for 15-30 minutter.

3.
– Ikke alle behandlere matcher dig, lyt derfor til din intution og mavefornemmelse når du skal afprøve noget. Det handler ikke hvem der er god eller mindre god. Det handler om hvem du klikker bedst med og hvem er bedst til lige netop dig. Eks. er jeg en person der ikke pakker tingene ind i vat, så det duer ikke at en som ønsker blid medfart kommer til en “tornado” som mig 😉 Ikke det, jeg er kærlig og omsorgsfuld, men siger tingen som de kommer til mig, kærligt lige ud og kontant.

4.
Afsæt tid til at mærke de forskellige boder og behandlingsmetoder efter. Tag deres kort og gem dem til senere brug.

5.
Bed om tilladelse til at optage på din telefon. Man kan blive overvældet af alle de oplysninger man får ind, og derfor kan man glemme en del. Det er altid sjovt at gå tilbage igen og høre hvad der er blevet sagt til en.

6.
Tag gerne en ven eller veninde med og gør det til en selvforkælelsesdag.

7.
Til sidst, de tre I’er: Intention, intuition og intuition
Spørg dig selv hvad din intention er, for at opsøge den alternative behandler og brug så din intution.

Og har du nu fået lyst til at tage på en messe, så holder Hornsherred Alternative forening helsemesse søndag d. 30/9-2018 kl. 10-16 i Rejsestandlen i Jægerspris, Hovedgaden 29A i Jægerspris.
Det er en lille hyggelig messe, som ligger i fantastiske omgivelser lige ved Jægerspris slot og i udkanten af slotshaven. Der vil være mulighed at købe kaffe/te og stykke kage til kun 10,00 kr.
https://www.hafskibby.dk/arrangementer/icalrepeat.detail/2018/09/30/149/-/hafs-helsemesse?filter_reset=1

Og weekenden 6/7-2018 er der Odshelsemesse i Assnæs forsamligshus på Estervej, hvor jeg også vil være at træffe. https://www.facebook.com/odshelse.dk/?ref=br_rs

Så kom glad.