Allehelgensaftes fortælling om huldu ommuna(bedstemor)

I dag får i en vlog istedet for en blog. Tryk på linket og bliv underholdt 😉 Ha en rigtig god Allehelgensaften 🙂
https://www.youtube.com/watch?v=qTZN7UA0GLw&feature=youtu.be

Messer? Hvad skal det gøre godt for?

Så i tv avisen forleden,  at der er flere der efterhånden opsøger clairvoyanten end præsten.
Og derfor er der en god grund til at tage på messe.

Kirken, dens traditioner og mange tilbud kender du måske ud og ind, men kender du til de mange muligheder som den alternative verden tilbyder?
Hvis du hælder mere til den alternative verden end til den traditionelle med præst og lægevidenskaben, så er messerne en god måde, at finde rundt i junglen af de mange forskellige former for behandlingsmuligheder, der findes derude.

Du kan for en rimelig penge afprøve nogle af de forskellige behandlere og finde ud af, hvilke behandlere du føler du klikker med, og som du synes kan hjælpe dig på vej i din udvikling.

Da jeg, for mange år siden, havde en oplevelse med en krisepsykolog, som sendte mig direkte ud i favnen på den alternative verden, begyndte jeg at gå til messer. Det var op messerne, jeg følte at jeg rigtig forkælede mig selv.
Jeg afstatte et vist beløb jeg ville bruge, og så tog jeg på messe. Oftes var det de store messer inde i København.
Jeg fik mange gode oplevelser og et par enkelte mindre gode. Men sådan er det jo med alting. I dag ser man mig sjældent på de store messer. Jeg opsøger mere de små messer, og er selv at finde som behandler på nogle af dem.

Efter 15 års garvet messe gæst, har jeg et par fif, hvis du aldrig har været afsted og overvejer at tage på alternativ messe.

Gode fif:

1.
Husk at komme i god tid, da de store messer er godt besøgt, og ventelisterne hos behandlerne bliver hurtigt fyldt.
Vid at der er mange mennsker til de store messer og det kan være overvældende. Måske ville det være en god ide for dig, at begynde med de små messer.

2.
Vær afklaret med, hvor mange penge du vil bruge. Til de store messer koster standende en hel del, så en tid hos en behandler kan være i en prisklasse du ikke har overvejet. Priserne på de store messer kan nemt ligge på 200-300 kr for 10-20 min. Jeg har fået fuld valuta for de penge på messerne og har været yders tilfreds.
De små messer ligger prisen omkring 100-250 kr for 15-30 minutter.

3.
– Ikke alle behandlere matcher dig, lyt derfor til din intution og mavefornemmelse når du skal afprøve noget. Det handler ikke hvem der er god eller mindre god. Det handler om hvem du klikker bedst med og hvem er bedst til lige netop dig. Eks. er jeg en person der ikke pakker tingene ind i vat, så det duer ikke at en som ønsker blid medfart kommer til en “tornado” som mig 😉 Ikke det, jeg er kærlig og omsorgsfuld, men siger tingen som de kommer til mig, kærligt lige ud og kontant.

4.
Afsæt tid til at mærke de forskellige boder og behandlingsmetoder efter. Tag deres kort og gem dem til senere brug.

5.
Bed om tilladelse til at optage på din telefon. Man kan blive overvældet af alle de oplysninger man får ind, og derfor kan man glemme en del. Det er altid sjovt at gå tilbage igen og høre hvad der er blevet sagt til en.

6.
Tag gerne en ven eller veninde med og gør det til en selvforkælelsesdag.

7.
Til sidst, de tre I’er: Intention, intuition og intuition
Spørg dig selv hvad din intention er, for at opsøge den alternative behandler og brug så din intution.

Og har du nu fået lyst til at tage på en messe, så holder Hornsherred Alternative forening helsemesse søndag d. 30/9-2018 kl. 10-16 i Rejsestandlen i Jægerspris, Hovedgaden 29A i Jægerspris.
Det er en lille hyggelig messe, som ligger i fantastiske omgivelser lige ved Jægerspris slot og i udkanten af slotshaven. Der vil være mulighed at købe kaffe/te og stykke kage til kun 10,00 kr.
https://www.hafskibby.dk/arrangementer/icalrepeat.detail/2018/09/30/149/-/hafs-helsemesse?filter_reset=1

Og weekenden 6/7-2018 er der Odshelsemesse i Assnæs forsamligshus på Estervej, hvor jeg også vil være at træffe. https://www.facebook.com/odshelse.dk/?ref=br_rs

Så kom glad.

“Det du ønsker har du allerede”- Og jeg ønskede en god mand.

Hmmmm en provokerende overskrift, ikke?
Men ifølge mange af tidens store formidlere om loven om tiltræknining, er det lige det vi har. Vi har alting allerede, vi skal bare tiltrække det.

For ca. 14 år siden gik jeg på alternativ/mystiker messe i Falkonercenteret.
Jeg var alenemor og havde været det i nogle år. Nu måtte der da snart komme en god mand ind i mit og børnenes liv, så det spurgte jeg tre forskellige af behandlerne om.
Hvis jeg husker rigtigt var clairvoyant, en var vist tarotlæser, og en kanaliserede budskaber fra de opstegne mestre.
Alle tre kom med samme svar: Sæt dig ned, skriv en ønskeseddel, og vær konkret. Husk du skal selv kunne matce det du ønsker. Husk taknemmelighed er nøglen til at åbne dig for Universets gaver.

Hmmmm den måtte jeg tygge på. Og jeg så hjem at google, hvor jeg bl.a. jeg  stødte på Hemmeligheden, hvor nogle af de spirituelle tænkere taler om loven om tiltrækning (det du sender ud, får du igen) og om tankernes kraft.

Det røg ind hos mig på et eller andet plan, og jeg startede at øve mig. Jeg øvede mig på at bestille en parkeringsplads. Så hver gang jeg skulle ud, hvor jeg vidste det var svært at få en parkeringsplads, så bestilte jeg en i forvejen: Tak fordi der er en parkerings plads til mig, lige ved hovedindgangen.
Jeg så mig selv køre ind på en bestemt plads, eller bare ved et bestemt område. Og Gud hjælpe mig om ikke der var en bil der bakkede ud, når jeg kom kørende, og jeg kunne få pladsen.
Jeg øvede mig, men så begyndte der at larme lidt hos mig. Altså der måtte da være andre der havde større brug for den parkeringsplads tæt ved hovedindgangen end mig. For jeg ved jo, at alt har jo konsekvenser. Så jeg ændrede det til, at bare jeg fik en parkeringsplads i nærheden i det og det område, og det fungerede jo også. Gjorde ikke spor at jeg så skulle gå et par minutter til butikkerne. Bare jeg fik en parkeringsplads.
Nu har jeg ændret tingene så jeg siger: Tak fordi jeg har en parkeringsplads, for alles højeste bedste.

Da jeg havde fået parkeringspladserne indarbejdet, jamen så måtte jeg prøve noget andet. Nu måtte tiden vedr. en mand og en bestillingsliste/ønskeseddel 😉
Så jeg i gang.

Jeg skrev masser af punkter som alle startede:
Tak for at min fremtidige mand er håndværker eller handy mand.
Tak fordi min fremtidige mand har et barn
Tak fordi min fremtidige mand er åben for den spirituelle/alternative verden
osv.
Jeg skrev en 20 punkter og kontrollerede om jeg selv kunne leve op til mine krav.

Der gik et år. Den 1/1- 2005 gik jeg på nettet på en chat side. Derinde begyndte jeg at tale med en rar mand. Han var enkemand med en lille datter. Vi talte rigtig godt sammen og forstod hinandens humør. Vi aftalte at mødes, og jo mere jeg lærte ham at kende, jo mere vild blev jeg med ham. Undervejs fandt jeg ud af, at han var den som jeg havde manifesteret. Alle punkterne var opfyldt, ned i den mindste detalje.
Til januar har vi kobberbryllup og hans datter er nu min adoptivdatter. I did it!

Igennem årene har jeg manifesteret mange gode ting, så som uddannelser, lejlighed, siden hus samt rejser.
Det tog os 3 mdr. at manifestere en specifik lejlighed, en uge at få en bil og få timer i at manifestere et arbejde og 4-5 år at blive gældfri og få mulighed for at  nyt hus. Vedr. huset er jeg sikker på at i dag, ville gå meget hurtigere end 4-5 år, men hvorfor og hvordan kan du lære på workshoppen.

 

 

Dette er bare den fysiske manifestation af tingene, men den kører også energimæssigt.

Hvad går dette så ud på? Ganske simpel: Det du sender ud, får du igen.
Hvordan dette gøres bevidst? Du er den største skaber i dit liv, så du kan lige så godt gøre det med manér, ikke?

Denne workshop henvender sig til dig som ønsker at lære kunsten i at manifester bevidst og ønsker viden om:

– hvordan du bevidst manifesterer dine mål
– når du manifesterer forhindringer på din vej
– hvordan du opdager og vender din tankegang til fordel for dig,
uden det går ud over andre
– hvad dine tanker, følelser og dit fokus har af betydning.
– hvordan du udarbejder et manuskript med dine målsætninger

Du vil blive undervist af to kompetente undervisere:
Noomi Á Válinum,  pædagog, psykoterapeut og healingsmassør.
Súsanna Vígdá, folkeskolelærer, clairvoyant, healer og hypnoterapeut.

Læs mere om workshoppen på følgende link og læs om Earlybird tilbuddet.

https://vigda.dk/produkt/bevidst-manifestering/

Med venlig hilsen
Súsanna Vígdá

 

I told me sooooo….

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!” Pippi.

Vi mennesker er rigtig gode til at spænde ben for os selv, via vores tanker og det vi siger.
Hvor tit har du ikke hørt en eller anden i en samtale sige følgende ord: Det kan jeg ikke, det er alt for svært?
Hvor tit fanger du ikke dig selv i at sige nøjagtigt de samme ord?

Vi skaber os selv via vores tanker, det vi siger, via samfundet og vores miljø. Så hvor meget er du dit autentiske jeg, og hvor meget er du dine omgivelser?

Forskere har bevidst at celler husker. De downloader alt som sker i kroppen, også det vi tænker og siger til os selv.
Den japanske læge Masaru Emoto forskede i vandmolokyler i en del år, og udtalte at folks bevidsthed påvirker  den molokulære struktur i vand. Og når vi tænker på, at op imod 70% af vores krop består af vand, så er det ikke underligt at vi via vores bevidsthed tit og ofte spænder ben for os selv.

Klikker du på linket Vand husker, kan du se hvad Emoto talte om.

Vand husker

Selv har jeg erfaring med dette og højdeskræk.
Jeg har været i Paris og havde lyst til at komme op i Eifeltårnet og i Spreckelsens Bue, men kom det ikke, da jeg jo havde højdeskræk. Ikke engang Rundetårnet havde jeg været oppe i.

Sidste år tog jeg til Island på besøg hos min barndomsveninde, som bor på Vestmannaøerne. Da der er en vulkan på Heimey,  følte jeg ikke, at jeg kunne tage hjem igen, uden at have været en tur oppe på vulkanen. Så jeg vandrede derop sammen med min venindes søster og to af hendes børn.

Da jeg kom op på vulkanen stillede jeg mig ud på en kant, hvor jeg kunne se ud over havet. Der mærkede jeg det gamle sug og svimmelhed, som jeg altid fik oppe i højderne, og som gjorde mig bange for dem.
Der spurgte jeg mig selv, hvorfor jeg dog led af den højdeskræk, for jeg havde klartet fjelde i min barndom uden problem. Jeg havde også oplevet som barn, at være reddet af selvsamme veninde, fra at falde ned  i en stejl kløft. Så jeg forstod ikke, hvorfra denne angst pludseligt var kommet fra. Som uddannet hypnotereapeut ved jeg, at al angst stammer et eller andet sted fra. Det handler om at finde ud af, hvor det hele startede.

Og svaret kom klokkeklart deroppe på toppen: Angsten er ikke din. Husk Nólsoy.
Imens jeg stod på en vulkan oppe på Island, røg jeg tilbage i tiden, hvor jeg som teenager var taget på spejdertur til Nólsoy.
Nólsoy er en lille og hyggelig ø, der ligger udenfor Tórshavn.

 

På turen var vi meget i naturen bl.a. en tur op ad fjeldet. På et tidspunkt kommer vi til et af forbjergene og nysgerrig som jeg er, ville jeg kigge ud over kanten. Jeg lagde mig ikke ned, som man ellers skal deroppe, men stod ved kanten og kiggede ned. Der var langt ned og jeg mærkede suget og en lettere svimmelhed, ved at stå der. Men jeg var ikke bange.
Midt i min glæde over min helt egen private naturoplevlse, kommer der et par hænder bagfra og hiver voldsomt i mig og en råber i øret på mig: Ikke så langt ud på kanten, du falder jo ned.
Jeg fik et chok af vedkommende og der startede min skræk for højder. Jeg vil heller sige, vedkommendes angst for at jeg skulle falde ned, satte sig i min krop og der sad den.

Hver gang jeg derefter skulle op ad stiger, elevatore og op i højderne, kunne jeg mærke suget, svimmelheden og chokket, som nu havde sat sig i min krop med syvtommer søm. Jeg gjort den til min angst.

Ståede på den islandske vulkan kunne jeg give slip på angsten, for den var ikke min. Det var en andens persons angst, som var plantet i min krop og sammen med de fysiske fornemmelser, jeg selv havde oplevet derude på skrænten i Nólsoy, var det blevet en sammetømret enhed: Højdeskræk.

I dag er den væk. Jeg har været i Rundetårnet og har været oppe i det farverige udsigtspunkt ved museet ARoS i Aarhus, i et fint vandtårn i Fredericia uden problemer. Og jeg flyver flere gange om året, uden noget som helst angst.

Ja vi er nogle fantastiske skabere og healere. Så når vi kan skabe noget som gør os bange og utrygge, så kan vi også give slip på det, og skabe noget, som fungerer bedre for os.  Hvad skaber du for dig selv?

Hypnoterapi er en gave til disse former for angst, for man går ned til ophavet af angsten og ændrer den derfra.

 

Så skal vi ikke tænke nogle fantastiske og spændende ting for os selv?
Følg med i mit nyhedsbrev, for der er planlagt en workshop i efteråret, der nemlig går ud på, bevidst tænkning og hvad vi kan bruge det til. Glæde dig.

 

Billedet af mig på den islandske vulkan er venligst udlånt af Helgi Rasmussen Tórzhamar

https://www.facebook.com/HRT%C3%B3rz-Photography-1538686996432480/

Billederne af Nólsoy er venligst udlånt af Amalie Daval-Markussen medejer af  https://www.facebook.com/faroesevikingevents/

 

 

 

Den færøske mystiker og det lille flammehav.

Kender du det der med, at man støder på noget, man bare må købe, eller bare må have med hjem?
Sådan har jeg haft det nogle gange i mit liv.  Og dette er en af de gange.
Jeg har i mange år ønsket mig en amatyst geode. Jeg har aldrig følt at jeg havde muligheden for det, da det jo er en stor investering. Men da Stinna fra Krystalgrotten havde sat en begivenhed på Facebook om salg af sten og krystaller, måtte jeg bare afsted. Og hvad var det første jeg drønede ind i?  Nissehuen, som Stinna så sødt kaldte den.
Jeg fik lavet en god handel og fik den med hjem i klinikken, hvor den nu troner og er ved at finde sin plads.
Jeg kan allerede mærke at den som den skal arbejde med her, både med mig og mine klienter.
Det taler som et vandfald lige som mig. Den vil bare igang med det samme og allerede nu beder den om at få lavet et søndags meditationshold med den som fokuspunkt.

Så har du behov for at få lidt kærligt spark bag i vedr. målrettethed, fokus, handling, walk the talk, så er dette nogle af de ting Purple Flame energien kan hjælpe dig med.
Hold øje med min Facebook side og med shoppen, og se hvad vi to finder på 😀

Den rene og magiske kærlighed

Den rene og magiske kærlighed.

Har du nogensinde overværet ren magisk kærlighed imellem to mennesker, der emmer så meget af kærlighed og omsorg for hinanden, at luften omkring dem emmer og gnistrer af den?
Har du set ømheden, den totale hengivenhed i deres blikke, set den i deres omfavnelse, i kærtegnene og i kyssene? Hvor nervøsiteten for udstillingen af en så privat ting, som at vise kærligheden for alle gæsterne, kendte som ukendte, bare forsvinde som dug for solen, da de forsvandt i hinandens øjne? Kun de to og så alle os andre. Smukt, så fint og så ærefrygtigt og intet mindre end ren magi.

 

Da jeg var ung, mente jeg at min mor havde flere brister, hvem har ikke det 😉 Bl.a. brød hun sig ikke om folk der var homoseksuelle. Måske lidt hårdt at sige, at hun ikke brød sig om dem, men det var forkert ifølge Biblen.
Det første år jeg boede i Kbh, var mor på ferie hos mig og min daværende kæreste. Vi tog ind til det færøske hus, hvor vi sad og drak kaffe sammen med to flinke mænd. Der blev snakket, grinet og hygget.
Bagefter spurgte jeg mor, om hun vidste hvem det var vi havde talt med? Jo, det var da en kendt færøsk mandlig frisør og hans mandlige kæreste, ergo et homoseksuelt par. Da jeg undrende spurgte hende om hun ikke var modstander af det med homoseksualitet, sagde hun jo, men derfor kunne hun da godt vise respekt og omsorg for menneskene. At hun ikke brød sig om homoseksualitet var bare hendes, og kun hendes problem. Hmmm, den dag lærte jeg meget.
Min mor nåede aldrig at opleve det, som jeg oplevede i lørdags, Sankt Hansaften.  Den rene magiske manifestering af ren kærlighed udfoldede sig foran mine øjne. Hvor kærligheden viste sig for mig som ikke en kønsbestemt ting, men bare for det den er, kærlighed, magisk og fantastisk.
Jeg var så heldig at blive inviteret med til Stines og Tinas kærlighedsdag, hvor de sagde ja til at være hinandens ægtefælle. Haven på en nedlagt gård nede på Møn var rammerne om denne kærlighedsforening.

Jeg tror ikke der var magi i lufte i lørdags, jeg VED der var magi i luften. Det sitrede i energien, så selv en rovfugl måtte ”stoppe” op og se ned på den rene kærlighed der udfoldede sig under den. Observerede kvindernes ”JA” til hinanden.
Beviset for at kærligheden intet køn har, kærlighed er kærlighed, manifesterede sig foran mine øjne. Jeg mærkede det i mig selv; kærligheden, den rene altopslugende kærlighed imellem to mennesker var tilstede og omsluttede os alle der var tilstede.
Stine og Tina sagde ja til sig selv og til hinanden; smukt, enkelt og rent. Det var intet andet end kærligt og glædeligt.  Smukkere kan det næsten ikke blive.

I al ydmyghed takker jeg for oplevelsen og invitationen.

Huldufólki í Føroyum / De færøske Huldre

HULDUFÓLK PÅ FÆRØERNE.

 

For en tid siden lærte jeg en meget spændende kvinde at kende. Det viser sig at hun både er forfatter og redaktør for de asatroenes Forns Siðr medlemsblad Vølse. For ca. 6 mdr siden kontaktede hun mig og bad mig skrive en arikel til deres medlemsblad om de færøske huldre. Dette er hvad det blev til. God læselyst.

Færøerne, 18 små øer, midt ude i Atlanterhavet, hvor naturen råder. Hvor danske storme ses som små briser, hvor naturen det ene øjeblik viser sig fra den blide side, for derefter at rase og vise sine skarpe klør.  Hvor det har været livsnødvendigt, at have et tæt forhold til naturen, kunne aflæse den, være nærværende, og have respekt for den. Hvor historierne og mytologierne, med alle dens mange mystiske væsner så som vætter, trolde og huldre blev bragt til live i fortællingerne i de små hjem.
Kigger man på klippeformationerne Kæmpen og Kællingen, så står historien lyslevende for enhver færing. Kæmpen og kællingen der var blevet sent fra Island, da man på Island ønskede at rane Færøerne og derved have øerne fysisk tættere på. De skulle skynde sig og nå det hele i nattens mulm og mørke. Nåede de ikke tilbage til Island inden solen stod op, ville de blive til sten. For vi ved alle at trolde er sten om dagen.  Da kællingen kravlede op på bjergsiden, for at binde Færøerne sammen, for siden at skubbe dem op på kæmpens ryg, revnede et stykke af en klippe. De to begyndte at skændes, og imens de skændtes stod solen op, og de blev forstenende. De står der stadigvæk den dag i dag. Mon de skændes endnu?

Går du en tur i naturen, og oplever alle fire årstider på samme dag, hvor solen står op og skinner på de snedækkede fjeldtoppe, for siden at have en blæsende og tåget formiddag med hvirvler som griber fat i ting og sender dem afsted, og eftermiddagen hvor skyerne er væk og solen bager fra en klar himmel, til aftenen, hvor den blide regn vugger dig i søvn. Åbner du alle dine sanser, så vil du kunne se og mærke det; magien, troldene, vætterne, huldrene ja dem alle sammen.

Læser man diverse beskrivelse af huldufólk (huldre), så bliver de tit og ofte beskrevet som elver. Men efter min bedste overbevisning er elver og huldufólk to forskellige racer i en anden dimension end vores. Når jeg har nævnt dette for mine færøske hulduvenner, er de nærmest blevet fornærmede. For mig, er det som at påstå, at en dansker er en færing, ikke sandt?

Huldufólk er et smukt folkefærd. De er høje og kraftige af bygning, og skal jeg sammenligne dem med nogen, som vi kender, så kan man kropsligt sammenligne dem med en 2 meter høj amerikansk basketballspiller. Ellers ligner de os. De er bare sundere at se på, idet de ikke har været igennem al den madmæssige forurening, som vi har. Huldufólket lever et mere enkelt og ærligt liv, end vi gør,

På Færøerne er der mange fortællinger om huldufólk. De er nævnt i bøger, og fortælles i folks hjem.
En af mine lærere var eminent til at fortælle historier, og min far fortalte ligeledes historier fra tid til anden. Disse fortællinger er fastforankrede i den færøske folkefortællingstradition.

En af fortællingerne omhandler huldrenes oprindelse, som er vævet ind i Biblens skabelsesberetning.

Adam og Eva havde rigtigt mange børn. En dag havde Gud anmeldt sit besøg hos Adam og Eva for at hilse på dem og alle deres børn.
Da dagen oprandt, havde Eva ikke nået at få alle børnene i bad, så nogle rendte stadigvæk beskidte rundt, da Gud bankede på. Eva blev så skamfuld, at hun skyndte sig at genne de ubadede børn væk, så Gud ikke så dem.
Da Gud havde hilst på Adam, Eva og de rene børn, lagde han mærke til, at der manglede nogle af børnene. Så han spurgte, om der ikke var flere, men Eva benægtede, hvorefter Gud sagde: ”Så lad alt det ,som er skjult, forblive skjult!” Så nu lever huldrene skjult for menneskeøjne, men fra tid til anden viser de sig for folk.

Jeg er ikke stødt på materiale, som omhandler forskellige typer huldre. Efter samtale med flere færinger, samt egne erfaringer, har jeg selv lavet en lille opdeling af huldufolket. Jeg har stødt på tre forskellige slags huldre. Dem, der bor i stene, i klipperne ved vandkanten og bjergene. Jeg kalder dem henholdsvis stenfolket, klippefolket og tjóvarnir (tyvene).
Energierne hos dem er meget forskellige. Stenfolket er meget venligt og hjælpsomt, fjordfolket er meget kontant, hårdfør og hjælpsomt folk. Tjóvarnir (tyvene) er lokkende og dragene, og minder om elverne, som man bla. hører om i  visen/kvadet om Hr. Oluf, som rider ud for at invitere til sit bryllup og møder elverpigerne, der lokker ham ud i dansen. Men da han nægter, siger en af elverpigerne: ” og vil du ikke træde i dansen med mig, så ond en sot skal følge dig.” og både han og den vordende brud lægges sammen i den sorte muld.
En veninde, som også kommunikerer med huldufolket, fortalte mig, at de andre huldre kalder den slags huldre for tyve, idet de elsker at stjæle og skabe splid, hvor de end er.
Jeg har mødt dem en gang på Færøerne, hvor jeg havde lagt mig ind for at hvile. Jeg lå og læste, og med ét h avde jeg en ud- af- kroppen oplevelse. Det var som at drømme, men jeg var vågen.
Jeg sad på bagsædet i en bil, som kørte ind i en tunnel, jeg aldrig havde været i før. Tunnelen var forholdsvis ny og førte til den lille bygd Gásadalur. Med ét blev jeg hevet ud af bilen midt inde i selve tunnelen. Jeg blev ført ind igennem den ene klippevæg baglæns. Jeg fløj baglæns igennem klipperne, og hørte nu en tung rytme af musik – dragene musik. Jeg føler det, som om nogen har fat i mig. Det er ikke mig, der styrer, hvor jeg skal flyve hen, men en, der har fat i mig med en krog, og hiver mig tættere og tættere mod musikken. På intet tidspunkt vender min krop imod musikken, men jeg ser nu, at klippevæggene begynder at flamme, som genskæret fra et bål. Nysgerrig, som jeg er, drejer jeg hovedet, og jeg ser en flok mennesker, som danser rundt omkring et bål i flagrende tøj. Der er latter og leben omkring bålet, men ikke en hjertelig latter. Det hele virker falsk og sleskt og jeg vidste det var forkert af mig at være der.
Da jeg vendte hovedet igen, så jeg flere og flere folk komme hen imod bålet. Idet jeg flød baglæns, og de gik forlæns imod bålet, så jeg dem rigtig godt. De var høje og smukke, men energien rundt omkring dem var rent ud sagt ulækker og bundfalsk, så jeg blev bange. Der skal meget til at gøre mig bange, men her blev jeg bange. Jeg ønskede ikke at være her, og mærkede jo, at jeg kom hurtigere og hurtigere hen til bålet. Lige før jeg var der henne, råbte jeg ud:” Jeg vil ikke være her, jeg SKAL ikke være her, jeg vil hjem. STOP!”
Og med ét var jeg tilbage i min krop, med hjertet oppe i halsen og lettere chokeret.
Jeg kontaktede en af mine hulduvenner, og spurgte ind til disse huldre. Han kiggede strengt på mig, og spurgte, hvor jeg nu havde været. Da jeg fortalte ham hele historien, sagde han, at de var den slags huldre, der gav alle de andre et dårligt ry, og jeg måtte holde mig væk fra dem. Mere fik jeg ikke at vide, og siden har jeg holdt mig fra dem.

For ca. 6 år siden, blev jeg inviteret til Hov, som er en af de ældste bygder på Færøerne, og hvor den kendte viking Havgrím úr Hovi ligger begravet.  Min søster og jeg var taget af sted, og blev sat af bussen lidt op over bygden. Da vi gik ned ad vejen ind til bygden, blev jeg modtaget af sådan en varme og fantastisk energi. Jeg mærkede med det samme huldrenergien og følte mig så godt modtaget.
Den første nat, jeg sov i feriehuset, ”sov” en mand hos mig. En energi puttede sig godt og grundigt bag mig, så vi lå i ske. Først tænkte jeg ,det nok var min mor eller far, der lå der, men langt senere  fandt jeg ud af, at det var Tórhallur, som er en huldre, der havde lagt sig der for at beskytte mig.
Hvorfor jeg har brug for beskyttelse, når jeg er i Hov, er så en helt anden historie.
Men Tórhallur er blevet en rigtig god ven og beskytter. Og det var ham, som underviste mig og mine venner omkring de forskellige huldre.

Der er flere færinger, der gerne vil fortælle huldehistorier, som er relaterede til nogle, de kender. Jeg har en veninde, som ser huldre og andre væsener. Det er ikke så underligt, at hun ser, for hun har en bedstefar, som kunne se, og det er det, den næste historie handler om.

Da Jakob, min venindes bedstefar, var omkring 5 år gammel, ville han gerne med en flok mænd, der skulle ud og hente fugleæg. Der blev diskuteret længe den dag, om han skulle med eller ej, men til sidst havde mændene nægtet at have ham med, idet det kunne være et farligt job at hente fugleæg.
Mændene tog afsted, men det, de ikke var opmærksomme på, var, at lille Jakob fulgte efter.
Da kvinderne opdagede, at drengen var væk, tænkte de, at mændene havde fortrudt, og han alligevel var kommet af sted med dem.
Efter en lang dag, kommer en flok trætte mænd hjem med æg, og kvinderne spørger så, hvor lille Jakob er. Ingen aner, hvor den lille knægt er, og de går ud for at lede. Efter mørkets frembrud må man stoppe eftersøgningen, og i gang igen næste morgen.
Næste morgen finder man en lille tør, glad og mæt dreng nede i en kløft. Han var faldet ned i kløften, men havde haft det trygt og godt. Adspurgt hvordan og hvorledes, kunne lille Jakob fortælle, at den søde hvide dame havde passet på ham, holdt ham tør og givet ham mad.
Der var bare ingen dame at se, og ingen kendte til en sådan dame. Jakob selv fortalte, det var en huldre og til sin dødsdag i en høj alder holdt han fast i, at han dengang og altid havde set huldre. Der var mange store sten i det område, hvor kløften var, så det var et område, hvor huldrene boede og bor den dag i dag.
Derfor er det ikke så underligt, at min veninde kan se dem, idet det tit og ofte ligger i generne, at man kan se andet og mere end andre.

Min far plejede at fortælle følgende historie.
Bag mit barndomshjem var der en stejl bakke. Et par hundrede meter fra huset, lå en stejl klippevæg Min søster Dagny var nyfødt, og lå i det værelse, som vendte imod klippevæggen. Fjeldsiden var stejl, og en dag, min far var oppe bag huset, så han en stor sten komme med fuld fart ned imod huset, direkte imod det værelse, min søster sov. Far kunne intet gøre, for det var en forholdsvis stor sten, men han råbte højt: Åh Gud, og idet han råber, stopper stenen midt på den stejle bakke.
Det er imod enhver naturlov, at stenen skulle stoppet der. Men den stoppede, og står der vist den dag i dag. Far var overbevist om, at enten var det Gud eller huldrene, der gav en hjælpende hånd. Min søster lever i bedste velgående.

På Færøerne er der mange ”beboede” sten. Sten man har forsøgt at fjerne uden held. Man har forsøgt at fjerne dem med en gravko, med det resultat at gravkoen blev smadret. Man har forsøgt at sprænge sten væk, og mistede mandeliv i processen. Den dag i dag flytter man sten, som man har mistanke om er beboede. Hellere flytte dem, end at sprænge dem og risikere store skader, eller risikere livet.
I 2002 skulle der bygges ny vej ved Argjum, som ligger klos op af Tórshavn. Der lå en stor sten og de gamle vidste, at stenen var beboet, og de kontaktede den daværende borgmester, og bad ham så mindeligt om ikke at sprænge den, men flytte den. Borgmesteren tog ingen chance og sørgede for at stene varsomt blev gravet fri og flyttet. Kigger du på billedet, hvor du ser et rødt hus i baggrunden, kan du se selv samme sten.
Forfatteren Jakob Jakobsen har skrevet en række bøger under titlerne Sagnir og ævintýr (Sagn og eventyr), hvor han har nedfældet flere af de fortællinger, som er blevet fortalt mellem folk deroppe.
Bl.a. en række huldre historier. Dette er en af dem.

På øen Sandoy, står en stor sten, hvor der boede en huldremand. Denne mand havde kastet sin kærlighed på en kvinde. Kvinden fik ikke fred for ham, og ønskede ikke at have noget med ham at gøre. Så hun udtænkte en plan. Hun tog hen til stenen, og kaldte huldren ud. Hun bad ham mindeligt om hjælp, da en trold trængte så tæt ind på hendes ko, og nu gav den ingen mælk længere.
Huldren bad kvinden hente en plante – en vejbred; binde den et sted på koen, så ville trolden ikke kunne komme i nærheden af koen.
Kvinden tog hjem, fandt en vejbred, og bandt den om sin egen finger. Da huldren fandt ud af sin fadæse, blev han gal i skralden. Hans egen troldomskunst var nu vendt imod ham selv, og han kom aldrig i nærheden af kvinden igen.

Historierne er mange, men desværre bliver der ikke rigtigt talt om disse oplevelser med huldre mere. Forslag: Historierne har levet side om side med kristendommen i århundreder, men i takt med at den vestlige verden er blevet mere og mere videnskabeligt orienteret, og dermed også kristendommen, der også har mistet sin oprindelige mystik, anses troen på huldrefolket og andre naturvæsener som naiv overtro.
De gamle fortæller også, at huldrene forsvandt mere og mere ved elektricitetens indtog. Selv siger min huldreven at det er svært ved at vise sig i al den el, og hvorfor komme på besøg, når folk sidder og glor i små og store kasser og deres nærværen er en by i Rusland?
Der er imidlertid ved at ske en ændring i vort samfund, hvor flere og flere mennesker bliver interesserede i åndelige og spirituelle emner, og det indebærer, at der igen kommer mennesker, der kan se dem og kommunikere med dem. Vi er et par færinger, der gør det, men mange ryster kærligt på hovederne ad os. Pyt med det. Men henvend dig til de gamle færinger, og du vil høre mange vidunderlige historier.
Når du tager til Færøerne, så husk at vise naturen respekt, for den er tæt beboet af alle mulige slags væsener. Spørg altid om tilladelse, før du sætter dig på en stor sten. Det kan være du sætter dig på taget af et huldrehus.  Og hvis du skulle møde nogle tjóvar, så vær endelig venlig og høflig over for dem, og vær på vagt! Du skulle nødigt vende hjem fortryllet og forhekset af dem.

 

Model: Andras Skarðenni

Fotograf: Karin M. Djurhuus / KMD Foto.

At kramme et træ – hvad skal det nu gøre godt for?

Trækrammeri

Esmeralda, min cykel, og jeg var ude at cykle i går aftes.
Jeg har ikke cyklet i næsten 5 år og er så stille og roligt begyndt igen. Man skal jo røre sig, ikke sandt?

Jeg boede i Hvidovre i mange år, og cykling var en del af min hverdag. Det var ikke et problem for mig at cykle 22 km om dagen for at komme på arbejde osv.
På et tidspunkt fik jeg et arbejde, hvor det at cykle på arbejde nærmest  var omsonst.  Det tog 5 minutter at gå på arbejde, så cyklen blev ikke så flittigt brugt.  Der skete så noget, som gav mig PTSD og så var cykling mere belastende end gavnligt for mig.
Den sidste cykletur jeg havde inde i København var et stort chok for systemet. Der drønede hundredevis af cyklister forbi mig på cyklestien i nærmest ulovlig fart. De forskellige ringklokker blev brug flittigt og alle havde så travlt, så travlt. Det kunne være de kom for sent til livets ende; ja hvem ved. Og så ikke at tale om bilerne med deres dytten og ikke orientere sig om, der nu var en cyklist der skulle lige ud, når de skulle dreje til højre.
Det var absolut ikke noget, som PTSD var særligt begejstret for. Så cyklen fik lov til at stå og ruste. Da vi så vi i 2012 flyttede til Jægerspris ville cyklen ikke mere og cykling blev helt lagt på is.

I den tidsperiode havde jeg aktivt gjort noget for at hjælpe på PTSD’en. Healet og været til hypnoterapi og nu går det rigtigt godt. Kroppen får et chok engang imellem med den beroliger jeg lynhurtigt og det er her kram et træ kommer ind i billedet.
For når man krammer et træ er man nærmest tvunget til at mærke sig selv efter. Man begynder nærmest automatisk at trække vejret dybere og dybere.  Og hvor tit gør vi det, i denne fortravlede del af verden?
Krammer man et træ, og lader tankerne fokusere på træet og kroppens reaktion på den ro og nærvær som træet har, så ændres åndedraget stille og roligt. Bilerne kan fare forbi dig, imens du står i totalt nærvær med dig selv og det træ. Al den udenomslarm forsvinder helt, hvis du giver dig selv lov til at hengive dig til det at være i nuet sammen med træet.
Jeg har i mange år talt med træer og krammet dem fra tid til anden. Men nu vil jeg begynden på  en rutine. En aftentur med cyklen Esmeralda hvor vi kører op til skoven, og finder det træ, som gerne vil krammes af mig.

Så hvad kan man få ud af at kramme et træ?
Nærvær i egen krop
Fred og ro
Pulsen går ned
Blodtrykket kan falde
Hjælper imod stress.
Få dig til at le ad situationen. og derved stiger dit nivau af enderfiner
Andre kan le med dig og du er med til at gøre deres hverdag sjovere.

Det er da win win ikke sandt?

Hvordan gør du så det?

Tag cyklen eller gå/løbebenene og kom ud af startblokken
Find en skov eller en samling træer. Bøgen står fantastisk nu med masser af saft og kraft.
Find det træ der tiltaler dig eller kalder på dig
Bed træet om tilladelse til at kramme det. De elsker kram, så mon ikke det siger ja?
Læg dine arme omkring træets stamme
Træk vejret dybt ind og langsomt ud
Få fokus på vejrtrækningen, ånd ind og pust ud. Langsomt og roligt
Når tankerne går i andre retninger end til at have fokus på vejrtrækningen, så er det helt ok. Bare vend tilbage til kroppen og dens vejrtrækning.
Mærk så hvad der sker i din krop. Bliver den rolig? Mærker du pulsen gå ned? Mærker du intet? Uanset hvad, så vid at kroppen er igang, med at gøre noget godt for dig og sig selv med hjælp fra træet.

Når du mærker nu er nok, så trækker du dig tilbage fra træet og siger tak for hjælpen og ros det gerne. De bliver så glade for a lidt ros.

I aften skal Esmeralda og jeg ud igen. Skal du med?

Ps, Er du bange for flåter, lopper osv så har jeg hørt at rav skulle hjælpe med det. Så har du et rav-armbånd eller noget med rav,  så tag det evt. på.

Slip dine indre farver løs

Slip dine indre farver løs!

For en tid siden var jeg til koncert i Forum. Sammen med 8.500 andre mennesker, var jeg inde og se Andrea Bocelli. Fantastisk koncert.

Dørene åbnedes en time i forvejen, så jeg og min koncertkammerat tog tidligt afsted, så vi kunne komme tidligt ind og finde vores pladser.
Vi sad på balkonen midt for med en fantastisk udsigt over salen. Disse skønne farverige stole, som stille og roligt blev optaget af mennesker, og med ét var disse farverige stole helt dækkede af; ja jeg må sige det, af mennesker man troede var taget til en begravelse og ikke til en fed livsbekræftende koncert.
Ud af disse 8.500 mennesker, var der måske en håndfuld mennesker med farverigt tøj på.  Og undskyld mig, jeg sukkede en smule.

Hvorfor så sukke? I 2015 kunne man læse i Politikken at 440.000 dansker var på antidepressiv medicin. Ja, du læste rigtig; firehundredeogfyrretusind.  Puha hva?  Og hvad har det så med farver at gøre?

Jo, alting er energi og alt har en frekvens. Energier påvirker vores hverdag, både på godt og ondt.

Der er farver vi kalder glade farver, ikke sandt? Er det en tilfældighed at vi kalder dem glade farver? Nej, for når vi kigger på dem, så føler vi os opløftede og vi mærker glæden krybe ind i os.  Rent fysisk mærker vi at der sker noget i vores system, når vi ser og omgiver os med glade farver. Så hvorfor vælger så mange sort og blåt hele vejen rundt? Tag et kig ud i bylivet og se farverne, eller mangle på samme? Alt er gråt i gråt, sort i sort, selv bilerne.

Der er intet galt i at gå i sort. Jeg gør det selv! Men så sørger jeg for at få en farve ind på et andet plan. Jeg bruger pangfarver, så de fleste af mine jakker er hot pink. Både min sommerjakke og vinterfrakke er pink. Pink så det batter. Og 99% af tiden er jeg glad og jeg ved, farverne understøtter mig i mit valg i at være glad.

For nogle uger siden blev dette med farverne cementeret så det batter i mig.

Jeg havde, i en dyb samtale, fået kontakt med nogle gamle ting, som jeg havde fortrængt. Denne vide bragte mig helt ud af balancen og jeg følte at jeg gik i chok. I to dage fungerede jeg bare, men var helt ude af kurs indvendigt.
Dag to kommer jeg forbi min kollega Lykkes kontor. Lykke er rigtig dygtig til at hækle, og har en montre med sine hæklede dyr på kontoret. Og der får jeg øje på den mest vidunderlige hæklede pølsehund i pang farver, og der sker det. Et eller andet klikker på plads i mit system og jeg er ude af mit chok. Jeg er tilbage til mig og nu totalt forelsket i en farverig hæklet pølsehund. Så den måtte jeg bare have med hjem, som nu har fået sin helt egen plads på vores sofa.

Så skal du ud af din vinter-tristhed, ønsker du mere glæde i dit liv, ønsker du en ændring i dit liv, så lad farverne hjælpe dig på vej.

Her en ultrakort beskrivelse på, hvad farver kan gøre for dig:

Rødt: Støtte dig omkring alt som har med dit fysiske liv at gøre, så som forhold til familien, arbejdet, boligforhold og parforhold.
Orange: Livskraft, livslyst, skaberkraft, kreativitet og seksualitet.
Gul: Indre følelser, selvværd, selvtillid, vitalitet og vilje.
Grøn: healing, empati, omsorg, forbindelsen mellem det fysiske og det åndelige.
Blå: Kommunikationen, hvordan du ytrer dig og hvordan du modtager det andre ytrer.
Indigo blå: Intuition.
Lilla: Spiritualitet.

Så på med farverne og lad dem gøre deres vidunderlige arbejde i at støtte dig i din rejse igennem livet.

Ha en god farverig dag.