Mit sårbare sted

Sårbarhed.

Åh, som det kan være svært at vise sine svage punkter og sin sårbarhed.
Ego går rigtig igang med at danse tango eller disco. Ja, stille er det ikke, det larmer som jeg ved ikke hvad. Jeg er sikker på, at I som læsere kender usikkerhedens dramadans. Den oplever vi alle fra tid til anden.
Men hvad kan man så gøre ved det?

Elsk dig selv

Jo, man kan elske den side af sig selv, vise den omsorg og fortælle, at verden går ikke i stykker af, at man ikke lever op til alle de krav man sætter sig selv, at det højst sansynligt ikke kan lade sig gøre her og nu. Og hopper man ud, så flyver man nok alligevel. For ja, det kan være nogen krummer tæer, men hvad pokker så? Det dør ingen af, og har alt med dem selv at gøre, og ikke én selv.
Tit og ofte bor den værste kritiker inde i en selv. Og den må man lige kramme lidt og så bare gøre det, som gøres skal.

Jamen Súsanna, du er jo så stærk!

Jeg har tit hørt at jeg er så stærk og handlekraftig. Ja, det er jeg også, men jeg har også en perfektionistisk indre kritiker, som viser sig fra tid til anden.  Jeg er skorpion med løven i acendanten. Og hvad har det så med sårbarhed og handlekraft at gøre? Jo, skorpionen er et vandtegn, et følelsestegn, den er hård udenpå og blød indeni. Så det andre ser er den hårde, klarer alting facade, men iden i er det bløde og sensitive. Og så har vi løven, som elsker at være på og fylder, men når man fylder og er på, så er chancerne større for at få nogle hug over næsen. Så ja, det hele kan blive temmeligt sårbart.

Sårbar? Er Súsanna sårbar, kunne det være du spurgte dig selv? Ja, lige nu, hvor jeg lægger dette ud, virker det hele lidt sårbart. Egoet og den indre kritiker er ude på dansegulvet; sjælen og hjertet sidder lænet tilbage og siger PYT, alt er godt.

Det er ok at tingene er rene og naive, uden filter og uden professionelle indput. Bare helt rent og klart.
Lyt om du tør ;D  Og så kommer klovnene frem der lidt usikker vil dække over usikkerheden: Risiko for krumning af tæer.

Ja, jeg er et ganske alm. menneske med mine usikkerheder, som danser tango engang imellem.

Tør du vise din usikkerhed og din sårbarhed? Jeg lover dig, du dør ikke af det. Måske får ego et knubs eller to, men det kommer helt an på om du ser det som knubs eller vælger i at se det som træning af at få hård hud og en oplevelse. 😉

Livsglæde

Fred hviler over mark og eng, nu morgensoler smiler
En ny dag banker på mit sind, jeg tjept imod den iler
Og fugle kvidrer lystige
Til reden flyver flyttige
De deres unger kærer om
Et øjeblik ej hviler

Se solen farver verden smukt, den alle os omfavner
Den spræder glæde i hvert sind, i vores hjerter havner
Vi smile kan nu flittige
Og alle le så lystige
For dagens første stråleglans
får cellerne i dans

Jeg glædes over dagen min, jeg mærker fred sind
Forundrers over skabelsen, som øjet lukker ind
Og glæden fylder hjertet mit
Og kærligt ser på væsen dit
Jeg takker for hver enkel dag
i salig velbehag

©Ord og melodi Súsanna Vígdá©

Inspiritationskilden var disse billede taget af Gudrun Victoria Gotved.

Venligst udlånt af Gudrun 

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *