Når tegn fra afdøde stopper, hvad betyder det egentlig?

Hvorfor tegn fra afdøde ændrer form

En af de ting jeg ofte hører fra mennesker, der har mistet en de elsker, er den her sætning, tegnene stoppede.

I starten er der ellers så meget. Drømme, der føles så virkelige, at man vågner med dem i kroppen, små tegn fra afdøde i hverdagen, som man ikke helt kan forklare, og øjeblikke hvor det føles som om, der bliver rakt ud og sagt, jeg er her stadig.

Kontakten  kan vise sig på mange måder, og for den der oplever det, er der sjældent tvivl. Det føles ægte.

Men så bliver der stille.

Og det er ofte dér, tankerne begynder at køre, for hvis tegnene stopper, betyder det så, at kontakten til afdøde er væk, at den afdøde er forsvundet, eller at man bare har bildt sig selv noget ind?

Men sådan hænger det ikke sammen.

Når kontakten til afdøde først har været der, så forsvinder den ikke, den skifter bare karakter, og det er lige præcis dér, mange mister tilliden, fordi det ikke længere er så tydeligt og genkendeligt som i starten.

Det, der før kom udefra, begynder i stedet at vise sig indefra, og det kan være langt sværere at stole på, fordi det føles som noget, man selv tænker eller mærker.

Men det er ofte netop dér, forbindelsen er.

Den er ikke længere udenfor dig, den er en del af din oplevelse, og derfor bliver den også mere stille, mere fin og mere nærværende, hvis du giver dig selv lov til at være i den uden at analysere den i stykker.

For afdøde er ikke længere væk, end dine egne tanker.

Hvordan skaber du selv kontakt. 

Hvis du har lyst, kan du sætte dig et øjeblik for dig selv, måske med et lys tændt og en notesbog foran dig, og bare skabe et lille rum, hvor du inviterer kontakten ind igen. Beskyt dig selv. Bed evt en bøn om beskyttelse, sæt dig ind i en diamant og forestil dig eller tænk dig til at du er beskyttet. Brug den metode der fungerer for dig.

Sæt en intention om, hvem du ønsker kontakt med, mærk at du står trygt i dig selv, og begynd så at skrive, uden at tænke for meget over det, der kommer.

Det kaldes automatisk skrift, og det er en måde mange oplever kontakt med afdøde på, uden at det nødvendigvis føles voldsomt eller overvældende.

Det behøver ikke give mening med det samme.

Det behøver ikke være perfekt.

Det vigtigste er, at du giver plads og har tillid.

For det er tilliden, der gør forskellen.

Tillid til det, du mærker, tillid til forbindelsen, og tillid til at kærlighed ikke forsvinder, bare fordi et menneske ikke længere er her i fysisk form.

Den ændrer sig, ja, men den slipper ikke.

Jeg oplever igen og igen, at mennesker har haft langt mere kontakt til afdøde, end de selv tror, men har talt det ned, fordi det ikke kom på den måde, de forventede.

Men forbindelsen ligger sjældent i det spektakulære.

Den ligger i det stille.

Og måske har du også oplevet tegn fra afdøde, som stadig sidder i dig, uden helt at have fået lov til at fylde endnu.

💜

Mere om  Afdødekontakt her  og læs mere om mediums her: Hvad er et medium