Mavepusteren der gav min en AHA oplevelse.

Jeg er taget på ferie i Nordjylland. Her er pissekoldt. Jeg er træt efter 5,5 timers lang køretur, så jeg har lagt mig under dynen på en gård langt ude, der hvor kragerne har opgivet at komme.
Nej, så slemt er det ikke, men her er mørkt og koldt,  dog ganske hyggeligt.
Og her ligger jeg så under dynen med mobilen og tænker. Godt man har den digitale notatblok i sin telefon. Fagre nye tider.

I går blev jeg ramt af en hammer. En hammer jeg selv førte. En hammer der ikke ramte mig i hovedet, men en der gav min en voldsom mavepuster.

I weekenden var jeg på messe. Odshelse holdt 20 års jubilæum og jeg var med, hvor jeg kanaliserede healingsbilleder og beskeder fra alskens kærlige guider.
Jeg fik da også holdt et foredrag om de færøske huldre.

Min stand var velbesøgt af skønne mennesker, der tillidsfulde satte sig foran mig og gav mig tilladelse til at tune ind på dem, for siden at kanalisere healingen ned på papir samt i ord.
Flere fik at vide, at de var for hårde ved dem selv. At de gerne måtte være mere kærlige og se på dem selv med kærlige øjne og uden bedømmelse.

På vej hjem efter endt messe, sad jeg og summede i bilen over weekende, og pludseligt strøg tanken igennem mit hovedet:
Súsanna verð góð við teg sjálvan.
Oversat,  Súsanna vær god ved dig selv.

Og der fik jeg mavepusteren.  For aldrig i mit liv har jeg nogensinde sagt det til mig selv: Súsanna, vær god med dig selv!

Jeg blev så berørt og overvældet at jeg måtte finde et sted at parkere, så jeg lige kunne lade tårene få frit løb, og bare trække vejret, til jeg blev i stand til at køre igen.

Hvor tit er vi gode ved os selv i vores indre dialog?  Taler vi altid pænt til os selv?

De fleste af os er rigtig gode til at fortælle andre hvor fantastiske de er, og om at være kærlige og gode ved dem selv. Men husker vi at være det for os selv? Husker vi at tale blidt og kærligt til os selv?

Det skal jeg øve mig mere på, det er så helt sikkert. Ikke det at jeg går og taler nedsættende om mig selv hele tiden, men der er et område, hvor jeg bare ikke har knækket koden endnu, og derved tit er i en  tilstand af bedømmelse.

Processerne som vi alle kommer i, før eller siden, er ikke altid nemme. Men hvem siger det skal være nemt? Er nemhed udviklede?

Så mit AHA oplevelse, mavepusteren har givet mig et nyt mantra: Eg eri góð við meg/ Jeg er god ved mig.

Så kommer  I med på mantra vognen?

Gad vide hvilken effekt det ville have på verden om vi alle tænkte sådan?

Nå, nu fryser mine fingre, så jeg stopper skriveriet. Her er brrrr koldt.

“HENRIK, kom lige!”

PS *med hviskende stemme*. Husk det nu, vær god med dig selv. ❤️❤️❤️