Tag Archive for: #afdødekontakt

Nyhedsbrev med et farvel.

Kære dig.

Der sker lidt forandringer her hos mig. Jeg har valgt at sige farvel til kliniklokalet i Havnegade 28B i Frederikssund. Jeg har efterhånden mest online arbejde og ud af huset arbejde, så lokalet står tit tomt, og det giver ikke mening at beholde det.

Derfor flytter jeg klinikken til Kastanievej 11 i Jægerspris. Det betyder, at der fortsat vil være mulighed for private, fysiske sessioner, hvis du ønsker det.

Fra 1. januar 2026 vil du kunne booke tider i Jægerspris.
Som noget nyt åbner jeg også op for at køre ud til sessioner i Storkøbenhavn og Nordsjælland, hvis det er besværligt for dig at komme til Jægerspris.

Det sidste arrangement her på adressen i Frederikssund bliver et julearrangement.

Inden da er der et par hyggelige begivenheder tilbage i år:

Onsdag den 5. november er der gratis Drop In Healing, hvor Bente Jakobsen, Malene Silbo Raft og jeg tilbyder healing.
Dørene er åbne fra kl. 19 til 21. Du kommer bare forbi og sætter dig hos en af os og modtager healing.

Torsdag den 6. november inviterer foreningen Julehjerter til en klarsynsaften på Slotsparkens Friskole, Hovedgaden 29, 3630 Jægerspris.
Denne aften forbinder jeg mig med åndeverden og formidler de beskeder, der kommer til publikum.
Efter en kort pause bliver der mulighed for at stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
Tilmelding sker ved at sende 150,00 kr. via MobilePay til 19942 og skrive “klarsyn”.
Al indtægt går til julehjælp til økonomisk trængte familier i Jægerspris og omegn.

Spirituel julehygge
Torsdag den 27. november kl. 19–21
Havnegade 28B, Frederikssund

En lille, intim aften, hvor jeg giver clairvoyante beskeder, laver afdødekontakt og læser lidt i sjove kort. Det hele foregår i en kærlig og humoristisk atmosfære, hvor vi nyder lidt kaffe, te og godt til ganen.
Alle deltagere garanteres en personlig besked denne aften.

Pris 349,00
Early bird pris inden 10. november 249,00
Der er kun plads til 10 deltagere.

Tilmelding sker her: Billetter

Jeg glæder mig til at se dig , enten til et af årets sidste arrangementer eller i det nye år i Jægerspris.

Kærlig hilsen
Súsanna Vígdá

Spirituel julehygge – ja, allerede nu

Skrive om julehygge midt i oktober?
Ja, hvad er det nu for noget, tænker du måske.
Men I ved det jo godt,  julen nærmer sig med hastige skridt, og før vi ved af det, er kalenderen fyldt med julefrokoster, arrangementer og alle de hyggelige “skal-vi-lige-nå”-aftaler.

Så hvis du længes efter et egenomsorgsfuldt pusterum inden december-stormen, er det nu, du skal sætte et kryds i kalenderen.

Jeg inviterer nemlig til

Spirituel julehygge med clairvoyance og afdødekontakt

Torsdag den 27. november kl. 19.00 til 21.30
Havnegade 28B, 3600 Frederikssund
Max 10 deltagere

Det bliver en lille, intim aften fyldt med ro, grin, rørende øjeblikke og hjertevarme energier.
Jeg åbner forbindelsen til den anden side og formidler kærlige beskeder fra afdøde samt clairvoyante indsigter, og alle deltagere får en personlig besked.

Der serveres kaffe, te og lidt julegodt, og du går derfra med varme i hjertet og ro i sjælen.

Pris: 349 kr.
Early bird: 299 kr. ved tilmelding senest 10. november

Billetter fås her. Klik her

Jeg glæder mig til en aften fyldt med varme, grin og den helt særlige julestemning, der opstår, når hjerter mødes.
Må din oktober være blid, og dit lys skinne klart, også midt i mørketiden.

Kærlig hilsen
Súsanna Vígdá

Når hjertet ser klart – Julehjerter og klarsyn i kærlighedens tjeneste


KLARSYNSAFTEN  I SLOTSPARKENS FRISKOLE 6/11-2025 KL. 19.00-21.00

Nogle gange bliver man rørt helt ind i hjertet, når mennesker går sammen for at gøre en forskel.
Så da Charlotte Drue kontaktede mig for at høre, om jeg kunne hjælpe Julehjerterne, sagde jeg ja med det samme.

Foreningen blev startet af Charlotte, som ønskede at gøre noget godt for familier i Frederikssunds Kommune, der har brug for en hjælpende hånd i juletiden.
Julehjerter samler hvert år ind til julehjælp, så børn og voksne, der står i en svær tid, kan mærke, at de ikke er glemt.

Den 6. november holder jeg klarsynsaften i Slotsparkens Friskole i Jægerspris, hvor hele overskuddet går ubeskåret til foreningen.

Jeg har  blandt andet arbejdet som spirituel rådgiver, clairvoyant, medium og  healer i mere end 20 år, og jeg ved, hvor meget lys og håb der kan vokse frem, når vi åbner os for det, der er større end os selv.

Denne aften tuner jeg ind og formidler beskeder fra åndeverden til deltagerne.
Der vil være både grin, tårer og rørende øjeblikke, for kærligheden fra den anden side har altid ét formål: at bringe fred, forståelse og sammenhæng.

Efter pausen kan du stille spørgsmål om næsten alt mellem himmel og jord.
Det kan handle om clairvoyance, afdødekontakt, intuition, healing, energi, relationer eller livsvalg.
Alt foregår i en kærlig og respektfuld atmosfære, hvor alle bliver mødt præcis dér, hvor de er.

Billetprisen er 150 kr., som betales direkte til Julehjerter via MobilePay 19942, skriv KLARSYN i kommentarfeltet.
Pengene går ubeskåret til julehjælp, så flere familier i Frederikssund Kommune kan få en lysere jul.

Når du køber en billet, giver du samtidig et lille stykke håb videre.
Og det, synes jeg, er ægte julestemning.

Súsanna Vígdá,
Spirituel Rådgiver:
Clairvoyant,- Medium – Healer – Hypnoterapeut – Livs-coach
Havnegade 28B
3600 Frederikssund
www.vigda.dk
Tlf. 20707569

Giv dig selv en pause – det fortjener du!

Du fortjener en pause

Hvornår har du sidst givet dig selv en ægte pause?

Ikke bare fem minutter med kaffe på farten,  men en rigtig pause, hvor du blev mødt, rummet og næret.
En stund, hvor du lod din krop falde til ro, dit sind få klarhed og din sjæl komme i tale.

Da jeg udviklede Krystal Kompasset, var det tydeligt for mig, at egenomsorg måtte være en hjørnesten.
Det felt på kompasset, som handler om at være i hjertet, har ikke bare én krystal – men to.
Jeg spurgte min spirituelle samarbejdsguide, om det virkelig var nødvendigt med to.

Han svarede klart:
Mennesker har stadig en tendens til at tro, at egenomsorg er egoistisk. Men egenomsorg er ikke en luksus , det er en nødvendighed. Når I ærer jeres behov og passer på jeres energi, kommer krop, sind og ånd i balance. Først da kan I trives og blomstre.

Med det i hjertet skabte jeg Spirituel Forkælelse,  en særlig eftermiddag med kun syv deltagere, hvor fokus er på dig.
Det er en pause, hvor du får lov til at tage imod og blive næret både fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt.

Du bliver guidet gennem:
– En meditativ rejse ind i hjertet
– Clairvoyante budskaber og kontakt til dine guider
– Læsninger i Krystal Kompasset
– Tolkninger af dine egne blindtegninger
– Mulighed for afdødekontakt
– Og selvfølgelig lidt lækkert til ganen og små gaver som blid påmindelse om din egen indre visdom

Alt sammen i et nærende, trygt og sanseligt rum – hvor der er tid og plads til netop det, du har brug for.

Der er kun syv pladser, så hver deltager får den opmærksomhed, de fortjener.
Måske er det nu, det er din tur til at tage imod?

Dato: Lørdag den 29. juni
Tid: 13.00–16.00
Sted: Frederikssund
Pris: 599 kr

Billetter fås her: Spirituel forkælelse

Giv dig selv den pause, du længes efter.
Din sjæl vil takke dig.
Og jeg glæder mig til at tage imod dig med åbne arme.

Kærlig hilsen
Súsanna Vígdá
Spirituel rådgiver og skaber af Krystal Kompasset

 

 

Spirituelle Fredage april måned

 

Så skal jeg ud i det danske land igen, hvor der er muligt for at høre mig holde foredrag om Krystal Kompasset,  få clairvoyance, afdødekontakt og clairvoyant læsninger i Krystal Kompasset.
Der vil være muligt at booke 20 minutter for 250,00 kr.

Den 1/4  k. 13-17 er jeg at træffe  i Niyama Yoga, Østergade 1M i Frederikssund. 

8/4 kl. 14-17 holder jeg foredrag om og læsninger i  Krystal Kompasset. Det foregår hos Krystal Ekspressen, Roskildevej 9 i Havdrup Der er kun 6 pladser så ring for en plads. Pris 250,00

22/4 kl. 13-18 er jeg at træffes hos K.K Sten og krystaller, Algade 42 i Korsør. 

Ring 20707569 for nærmere oplysninger og for tidsbestilling.  

Vi ses