Tag Archive for: sygdom

Når healeren er syg

Er det ikke lidt mærkeligt, at man kalder sig healer og så selv være “kronisk” syg?

Jeg har fået nogle spørgsmål igennem min tid som alternativ behandler, som gav mig indryk af, at folk mente man var totalt ved siden af, når man sagde man var healer. Så var det næsten, som man påstod man var Gud eller noget helt overnaturligt. Og hvorfor så være syg selv? Hvorfor healende man så bare ikke sig selv?
Ja, men hvad er en healer for en fisk, siden de bliver syge selv, kan de så heale andre?

Jeg kan kun svare for mig selv.

Healeruddannelsen

For mange år siden blev jeg overfaldet, hvilket i rap fik 5 diagnoser frem i lyset, blandt andet stress med middelsvær depression og fibromyalgi. Jeg fik god hjælp fra lægen og kom på antidepressiv medicin. Efter et par år på de piller, som ikke syntes at hjælpe, men holdt mig i en tåge, tog jeg sagen i egen hånd. Mit helbred, min krop og mit ansvar.
Jeg tog til lægen, knaldede næven i bordet og sagde: nu gad jeg fa**** ikke det mere, nu havde jeg grædt nok og nu ville jeg være glad.

Her startede min selvhealings rejse.

Stille og roligt erfarede jeg, at det fysiske og mentale hang sammen. Kost, motion og tanker hang sammen, med andre ord, der dukkede et holistisk billede af sygdom op. Alting hang sammen. Krop, sind og ånd.

Så jeg gik på opdagelsesrejse i mit eget liv, og undervejs i rejsen lærte jeg om kroppens fantastiske healingsevne, samt fik jeg en uddannelse som Reiki Master og tog Angelic Reiki 1 og 2.

Men hvad gik så opdagelsesrejsen ud på?

Jo, efter en GB operation hvor det var slut med at drikke sodavand, opdagede jeg, hvor meget væske syren ophobede i min krop. Jeg drak et cola light produkt i lange baner hver dag, og da jeg stoppede, oplevede jeg hvordan jeg tabte flere kg bare i væske, samt hvor meget mine smerter forbedrede sig.
Efter et par år begyndte jeg igen så småt at drikke sodavand, og disse brændende og jagende smerter, som fibromyalgi patienter kender, blev igen værre og værre.
En anden oplevelse jeg havde var, at jo mere fokus jeg havde på fibromyalgien, jo flere smerter. Jeg havde dagligt store smerter. Jeg havde så svært ved at acceptere, at alle de ting jeg kunne før, pludseligt ikke var noget jeg bare kunne længere. Men på et tidspunkt erfarede jeg, at hende der Madam Fibromyalgi, som jeg kaldte hende, var en værre dramaqueen. Hun larmede og larmede, lige som en strid mor, der skælder en uartig teenager ud. Det fungerede meget bedre at se fibromyalgien på den måde, men så kom AHA oplevelsen. Hvad med at hun var min veninde? En veninde der altid siger sandheden, når man laver noget uhensigtsmæssigt og siger: Nu stopper du, kvindemenneske.

Så Madam Fib er i dag en kær veninde, som siger sin mening, når jeg ikke passer bedre på mig selv. Og lige nu har hun i to dage lagt mig i seng. Jeg støvsugede i klinikken i fredags, og det brød den sig ikke om. Næ nej, Súsanna, støvsugning har du gjort nok af i dit liv, var det som om den sagde. Og så lå jeg på langs.

Læringen

Og hvad kan jeg så lære af det? At det er helt ok ikke at kunne alting. Det er helt ok at bede om hjælp. Hvorfor er healeren syg?
Se det er nemlig derfor jeg har den sygdom.
I følge den danske førende forsker på området, Stine Amris, ligger man i risikogruppen for at få fibriomyalgi, hvis man har tendens til perfektionisme, kontrol, aldrig beder om hjælp og lider af pænpige syndromet. Og der lå jeg. Disse adfærsmønstre ligger både i generne, er tillært og ubevidst handlet på. Og jo mere jeg har healet på tingene, samt bevidst ændret adfærdsmønstre, jo bedre har jeg fået det og har det.

Lige som mange andre, falder jeg i vandet engang imellem, lige som nu, pg Madam Fib siger sin mening. Det bliver intet fejet under tæppet, nej hun er en hård opdrager og så i seng Súsanna; som bare må føje sig.

Og rejsen forsætte og gør det den dag igen. Så ja, denne healer bliver også syg og erfarer via egen krop og læring, hvor fantastiske skaber og helbreder vi selv er. Og nej, ikke alting skal heales og ikke alting kan heales her og nu. Det kan tage generationer og et hav af mennesker, før det kan eller skal heales. Men en ting har jeg erfaret. Min healing ligger i hvordan jeg vælger at takle tingene; i hvad jeg propper i munden, og sindet af ting og tanker. For den største skaber i mit liv, er jeg.

Kan en syg healer heale?

Og ja, en syg healer kan heale. Det kræver bare en del af healeren, bl.a. ikke at blande egen energi med klientens, så ikke man påvirker klienten, eller bliver mærket af klientens energi.
Det er nemlig klienten selv med egen kraft og med hjælp og vejledning fra mig, der healer. Vi er alle healere, vi kan alle selvheale, men nogle har bare brug for at andre gør det for en. Dvs får andre til at sætte ens egen healingskraft igang.
Og jeg forsætter min healingsrejse hver dag. Jeg bliver klogere på mig selv hele tiden, og får det bedre og bedre. Dog med et par tilbagefald engang imellem, som en reminder på, at passe godt på mig selv.
Se denne måde at se på sygdommen, er også healing for mig.
Som en klog mand engang sagde: Du er nu helbredt, gå i fred og synd* ej mere. 😉

Jeg ER glad, jeg ER sund og rask 😉

 

*synd- når vi gør noget uhensigtsmæssigt i forhold til os selv og andre. Min tolkning af ordet.