Ja, der er sket ændringer. Jeg har fået flere uddannelser under min hat.
For en lille måned siden fik jeg endnu et par uddannelsescertifikater i hus. Nu har jeg tilføjet Livsdesign, skygge- og seniorcoach i min efterhånden store værktøjskasse.
I businessverden hører jeg tit at man helst skal fokusere på ét område, men det har været så udfordrende for mig, da en af mine kærneværdier er udvikling, at blive klogere på mig selv og mine medmennesker blandt andet via uddannelser.
Så jeg har i lang tid tænkt, hvilket område jeg så skulle have fokus på i min business. Altså jeg er lærer, voksenunderviser, clairvoyant, medium, healer, hypnoterapeut, erhvervs- og privat rådgiver. underviser, udvikler og nu livsdesigner, skygge- og seniorcoach. Og hvad skal jeg dog vælge, når alle har tilføjet min værktøjskasse mange gode værktøjer, som jeg ikke ville være foruden?
Jeg HAR været og ER rådgiver og underviser. Hele mit voksenliv har folk søgt mig, ønsket at blive læst, at læsse af og har bedt om råd og vejledning.
Så gik det op for mig, i bund og grund handler mit job om at finde ind til alt det sjove, legende lette i éns selv, ind til livsglæden og modet til at gå efter det der gør en glad.
Uanset hvor du end er i livet, om det så er i starten, i midten, eller i den sidste del af dit liv, så kan jeg rådgive og coache dig i at finde ind til det legende lette, hvor alle dine kærneværdier opererer fra og giver dig livsglæde og hvor modet til at gå efter det du ønsker ligger.
Jeg rejste selv igennem mobning, seksuelle overgreb, voldtægt, psykisk vold, overfald, sorg, depression, stress og kroniske sygdomme og fandt ind til min livsglæde, som i dag er mit fundament. Alt sammen har beriget mit liv på den ene eller anden måde og gav mig modet til at være den jeg ER.
Læs hvad Rikke skriver om det 3 måneders forløb hun lige har været igennem.
“Efter forløbet har jeg fundet meget mere ro i mit arbejdsliv. Inden jeg startede, var jeg meget i tvivl om jeg var på rette hylde og havde hele tiden en følelse af, at mit arbejde var lidt forkert, og derfor kun kunne være midlertidigt – fordi jeg arbejder kreativt og uden faste kontrakter. Men i forløbet med Súsanna har jeg fået en tro på, at jeg er på rette hylde – og at et arbejdsliv gerne må være sjovt. Gennem forløbet har jeg fået redskaber til at manifestere mine drømme, og rigtig mange ting er gået i opfyldelse.
Jeg har fået mod til at turde tro på, at jeg er på den rette vej, og at leg og kreativitet er noget jeg kan leve af. Jeg har det sjovere og bekymrer mig mindre, når jeg ikke tænker så meget at jeg ‘arbejder’ – men mere, at jeg bare er mig, og så tjener jeg også penge på det. Det kommer nemt til mig.
Jeg har samtidig fundet en ro i den måde jeg arbejder på, hvor struktur og prioriteringer er en vigtig faktor. Jeg er ved at lære at være min egen chef, og har også fået værktøjer til at arbejde på at blive den bedste chef for mig selv.
I forløbet har jeg også flere gange fundet ind til kernen af, hvad der udfordrer mig og forhindre mig for at få det arbejdsliv jeg drømmer om. Det har vi arbejdet med, og jeg har i det forløb lavet nye positive ‘’fortællinger’’. Dette har vi blandt andet gjort gennem remser, der lidt for lidt både anerkender – og vender, hvordan jeg oplever situationen til noget positivt.
Jeg har fået mod til at tro på mig selv, at kaste mig ude i nye ting og stå fast ved den jeg er og det jeg står for.
Hver gang jeg har været til en session hos Súsanna føler jeg mig opløftet, har mod på at kaste mig ud i nye ting og gå efter mine mål. Det har givet mig en stor arbejdsglæde og glæde generelt i livet.
Så ønsker du rådgivning og coaching i forhold til mere livsglæde og opnåede mål i dit liv, så kontakt mig til en uforpligtet samtale. Jeg laver individuelle forløb som skræddersyes til lige netop dig.
Ja og der er endnu flere ændringer og her taler jeg om priser.
Har I set benzinpriserne? Varme, el ja og mad er drønet derop ad.
Hvad betyder det så for en lille business som min? Ja det betyder at jeg skal til at kigge på mine priser. Det er et par år siden jeg hævede mine priser, og nu er tiden kommet til at der skal ske noget. Fat dog mod, fordi i stedet for at sætte alle priser op, vil jeg lave nogle ændringer vedr. tiden.
Fremadrettet vil der kun være 45 minutters clairvoyance, afdødekontakt og healings sessioner.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!