At kramme et træ – hvad skal det nu gøre godt for?

Trækrammeri

Esmeralda, min cykel, og jeg var ude at cykle i går aftes.
Jeg har ikke cyklet i næsten 5 år og er så stille og roligt begyndt igen. Man skal jo røre sig, ikke sandt?

Jeg boede i Hvidovre i mange år, og cykling var en del af min hverdag. Det var ikke et problem for mig at cykle 22 km om dagen for at komme på arbejde osv.
På et tidspunkt fik jeg et arbejde, hvor det at cykle på arbejde nærmest  var omsonst.  Det tog 5 minutter at gå på arbejde, så cyklen blev ikke så flittigt brugt.  Der skete så noget, som gav mig PTSD og så var cykling mere belastende end gavnligt for mig.
Den sidste cykletur jeg havde inde i København var et stort chok for systemet. Der drønede hundredevis af cyklister forbi mig på cyklestien i nærmest ulovlig fart. De forskellige ringklokker blev brug flittigt og alle havde så travlt, så travlt. Det kunne være de kom for sent til livets ende; ja hvem ved. Og så ikke at tale om bilerne med deres dytten og ikke orientere sig om, der nu var en cyklist der skulle lige ud, når de skulle dreje til højre.
Det var absolut ikke noget, som PTSD var særligt begejstret for. Så cyklen fik lov til at stå og ruste. Da vi så vi i 2012 flyttede til Jægerspris ville cyklen ikke mere og cykling blev helt lagt på is.

I den tidsperiode havde jeg aktivt gjort noget for at hjælpe på PTSD’en. Healet og været til hypnoterapi og nu går det rigtigt godt. Kroppen får et chok engang imellem med den beroliger jeg lynhurtigt og det er her kram et træ kommer ind i billedet.
For når man krammer et træ er man nærmest tvunget til at mærke sig selv efter. Man begynder nærmest automatisk at trække vejret dybere og dybere.  Og hvor tit gør vi det, i denne fortravlede del af verden?
Krammer man et træ, og lader tankerne fokusere på træet og kroppens reaktion på den ro og nærvær som træet har, så ændres åndedraget stille og roligt. Bilerne kan fare forbi dig, imens du står i totalt nærvær med dig selv og det træ. Al den udenomslarm forsvinder helt, hvis du giver dig selv lov til at hengive dig til det at være i nuet sammen med træet.
Jeg har i mange år talt med træer og krammet dem fra tid til anden. Men nu vil jeg begynden på  en rutine. En aftentur med cyklen Esmeralda hvor vi kører op til skoven, og finder det træ, som gerne vil krammes af mig.

Så hvad kan man få ud af at kramme et træ?
Nærvær i egen krop
Fred og ro
Pulsen går ned
Blodtrykket kan falde
Hjælper imod stress.
Få dig til at le ad situationen. og derved stiger dit nivau af enderfiner
Andre kan le med dig og du er med til at gøre deres hverdag sjovere.

Det er da win win ikke sandt?

Hvordan gør du så det?

Tag cyklen eller gå/løbebenene og kom ud af startblokken
Find en skov eller en samling træer. Bøgen står fantastisk nu med masser af saft og kraft.
Find det træ der tiltaler dig eller kalder på dig
Bed træet om tilladelse til at kramme det. De elsker kram, så mon ikke det siger ja?
Læg dine arme omkring træets stamme
Træk vejret dybt ind og langsomt ud
Få fokus på vejrtrækningen, ånd ind og pust ud. Langsomt og roligt
Når tankerne går i andre retninger end til at have fokus på vejrtrækningen, så er det helt ok. Bare vend tilbage til kroppen og dens vejrtrækning.
Mærk så hvad der sker i din krop. Bliver den rolig? Mærker du pulsen gå ned? Mærker du intet? Uanset hvad, så vid at kroppen er igang, med at gøre noget godt for dig og sig selv med hjælp fra træet.

Når du mærker nu er nok, så trækker du dig tilbage fra træet og siger tak for hjælpen og ros det gerne. De bliver så glade for a lidt ros.

I aften skal Esmeralda og jeg ud igen. Skal du med?

Ps, Er du bange for flåter, lopper osv så har jeg hørt at rav skulle hjælpe med det. Så har du et rav-armbånd eller noget med rav,  så tag det evt. på.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *