Ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig, uden……… De magtfulde ord

Ord der ændrede min kurs.

Jeg elsker ordsprog og citater. Der er så megen visdom i mange af dem. Det var nemlig et par citater som ændrede den kurs som jeg, for år tilbage, ubevidst havde sat.

”Ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig uden din tilladelse” Eleanor Roosevelt
”Du gør hvad du ved, når du ved bedre, gør så bedre” Maya Angelo

Den 26/6 1993 stod jeg foran alteret og lovede at forblive gift til døden os adskilte.

De ord var vigtige for mig. Jeg havde stået i Guds hus og lovet Gud, at det løfte ville jeg overholde.
Et løfte jeg senere måtte løbe fra, og ikke bare løbe fra, men løbe skrigende med to børn og 4 kasser tøj.

 

Knappenålshovedet, min balsal
Jeg blev gift med en alkoholiker, men det vidste jeg ikke dengang. Jeg blev gift med en klog mand og dejlig mand, men med skyggesider, der blev mere og mere dominerende, så den dejlige mand forsvandt og blev til noget de færreste ønsker at leve med, og det ændrede mig. Jeg ændrede mig så meget, at for at kunne beholde den mikroskopiske lille del af mig, der var tilbage, at jeg var nødsaget til at sige STOP.

Jeg plejede at sige, at mit selvværd og selvtillid var så lille, at et knappenålshovedet var som en stor balsal for mig.

27. oktober var der 19 år siden jeg pakkede børn og tøj sammen og kørte væk og forblev væk. Ægteskabet var slut.

Men hvad var det, som fik mig til at løbe fra løftet jeg havde givet? Et ord: Alkoholisme

Mit wake up call
En dag sad jeg og så The Oprah Show. Dr. Phil var på besøg og talte om eget ansvar og der skal altid to til at danse tango. Under samtalen citerede han Eleanor Roosevelts berømte ord : Ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig uden din tilladelse.
Og de ord røg ind. De skar med et rent snit, helt ind. Helt ind forbi alle undskyldningerne og alle historierne.
Jeg alene havde ansvar for, hvordan jeg lod mig behandles. Min ægtefælle var ikke alene i det ægteskab, jeg var der også. Og jeg var vist ikke Guds bedste barn, siden jeg tillod at opføre mig på den måde overfor mig selv, overfor mine børn og min mand. Jeg alene havde ansvar for mit liv, for min adfærd, og for mit velbefindende samt børnenes.

Det var som at få et stort åbent blødende sår samt en syngende lussing. Gjorde det ondt? Ja, så det basker.
Ondt af H til.  Samme dag skete der ting og sager, som gjorde jeg ringede til min søster Dagny, som sagde LØB.
Og jeg LØB. Jeg pakkede børnene og fire kasser tøj og så begyndt et andet helvede, men det ledte mig hjem til mig, til himmeriget indeni.

Skyld og skam
Kigger jeg tilbage, så ser jeg, hvor meget disse citater har hjulpet mig, og været med til at bane vejen hjem til mig selv igen. Til mit glade og leende jeg.
Da jeg lod Eleanors ord trænge ind, begyndte skyldfølelsen og skammen at larme. Skyldfølelse over, at jeg havde ansvar for mit liv på alle planer, og det havde jeg ikke taget. Skammen over skilsmissen. Skammen over at bryde det løfte, som jeg havde givet.

En dag sagde en herre stemmen  højt i mit hoved: Der er to i et ægteskab, og du var ikke alene om ansvaret for det ægteskab.
Samme dag så jeg Oprah igen, og Maya Angelou sagde de ord som, once and for all, fjernede al min skyldfølelse vedr. det forliste ægteskab: Du gør hvad du ved, når du ved bedre,  gør så bedre.
Jeg kunne ikke have skyldfølelse og skamme mig over noget, som jeg ikke havde haft den fjerneste viden om.
Det var disse healende ord, som gav mig modet til igen at tro på mig selv.

Vi mennesker er så hurtige til at dømme os selv og andre. Men kan man dømme et barn i første klasse, for ikke at vide hvad cosinus og sinus er? Nej vel? Så kan vi vel hverken dømme os selv eller andre for mangle af en viden.  Og her kommer erkendelsen ind. At erkende og vide er også to vidt forskellige ting.

Mon vi nogensinde bliver klogere? 😉

I dag er onsdag, ME time dag. I dag bruger jeg tiden til at reflektere og dele hvor healende ord er, om vi giver lov til det. De ord vi lader trænge ind i vores system, og de følelser vi putter på de ord, er så magtfulde. De er med til at definere os. Når vi ved bedre, kan vi tage ansvaret for, hvilke ord og hvilke tanker der skal dominere os.                 Det vi vander, vokser jo.

“Thoughts becomes things, chooce the good ones” tut.com

”Det religiøse er for mennesker, der er bange for helvede, det spirituelle er for mennesker, der har været der” Allan Olsen

”En af de hårdeste og sværeste processer du nogensinde kommer igennem er, at finde ud af hvor let det er” Súsanna Vígdá

”Det du føler er rigtig for dig, er rigtig for dig, og nødvendigvis ikke rigtigt for noget anden. Din sandhed er din og din alene” Anna Elena Vígdá (min mor)

” Once you choose hope, anything’s possible! Christopher Reeve

”Vi har altså et valg hele tide: Vi kan fodre de dårlige tanker eller vi kan fordre de gode. Og jo mere vi fodrer desto mere vil det hele vokse og med tiden kan det udvikle sig til en vane. Et fast mønster hvor vi vænner os til tankerne og til den tilstand der følger med.” Pernille Aalund

”Livet er som en rejse, hvor du både er forsøgskaninen og forskeren” Súsanna Vígdá

Du bestemmer helt, hvad du gør din rejse til. Jeg nyder min med fulde drag.

 

 

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *