Flytte- og fødselsdagstilbud samt Julemagi

Når man ønsker forandring, så sker der forandring.
Jeg fylder år den 21. november, og samtidig flytter jeg min klinikken fra Frederikssund til Kastanievej 11 I Jægerspris den 1. januar 2026.
Flytningen har banket på længe, og så må man heller lytte.
Det føles som starten på et helt nyt kapitel, og det skal selvfølgelig fejres.
Derfor får du nu et særligt fødselsdags- og flyttetilbud:
En personlig session med Krystal Kompasset, hvor vi tuner ind i dit 2026 og ser, hvordan du bedst bruger årets energi til at skabe flow, klarhed og balance i harmoni med dit indre kompas.
Sessionen foregår online via Zoom, og du får optagelsen som video bagefter, så du kan gense den, når du har brug for det.
Pris: 499 kr. (normalpris 650 kr.)
Tilbuddet gælder for sessioner booket inden 31. december 2025, og de kan afholdes indtil 31. januar 2026.
Hvis du mærker et ja i maven, så book din session allerede nu og begynd 2026 med indsigt, ro og inspiration.
Booking: HER
Spirituelt julemarked på Falster
Jeg deltager i årets Spirituelle Julemarked på Falster med både Krystal Kompasset og afdødekontakt.
Sæt kryds i kalenderen den 22. og 23. november på Tårup Skovvej 1 i Nørre Alslev.
Lørdag fra kl. 11 til 16 og søndag fra kl. 11 til 15 slår Stine og Tina traditionen tro dørene op for et magisk julemarked, hvor alle dine sanser bliver stimuleret og mættet.
I den magiske hule i Stines galleri kan du få svar på dine inderste spørgsmål hos en af de fem magiske kvinder.
Her kan du blandt andet modtage healing og clairvoyance, få beskeder fra åndernes verden, se mulighederne i Krystal Kompasset, få lagt tarot, kastet runer og meget mere.
I Stines magiske værksted kan du købe eksklusive krystaller, smykker, sjælsbilleder og kortsæt og tage en hyggelig snak med hende.
Derudover vil der være hjemmelavede produkter, dekorationer, gløgg og æbleskiver, alt sammen i smukke og sanselige omgivelser.
♥
Spirituel julehygge med afdødekontakt og clairvoyance
Torsdag den 27. november kl. 19.00 til 21.00
Havnegade 28B, 3600 Frederikssund
Max 10 deltagere
Kom til en stemningsfuld aften i hjertets og julens ånd.
Vi mødes i en lille intim gruppe til spirituel julehygge, hvor jeg som medium formidler beskeder fra afdøde, og som clairvoyant giver mulighed for, at du kan stille spørgsmål.
Alle deltagere får en personlig besked, måske fra en kær sjæl på den anden side, måske en kærlig påmindelse fra universet.
Aftenen byder på grin, varme og rørende øjeblikke i et trygt og kærligt fællesskab.
Der serveres kaffe, te og lidt julegodt.
Pris: 349 kr.
Der er kun 10 pladser og der er 5 ledige pladser.
Tilmelding sker: HER
Jeg glæder mig til at dele både min fødselsdagsglæde, min flytning og julens magi med dig.
Uanset om vi mødes online, på Falster eller i Frederikssund, så bliver det med hjerte, varme og åndelig fordybelse.
❤️
Súsanna Vígdá
Clairvoyant, medium og skaber af Krystal Kompasset

Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!