Lidt til smilerynkerne og smilebåndet ;)

Lytter og ser vi det som sker omkring os?

Forrige uge var jeg på Færøerne. Samvær med familie og venner blev nydt i fulde drag og der var også tid til lidt arbejde.

Når jeg er deroppe, plejer jeg at bo hos en gæstfri veninde og hendes kæreste i Argir, som er en forstad til Tórshavn.
Turen hjem plejer jeg at afslutte hos en anden veninde, der bor i Klaksvík.

Lørdag morgen havde vi nogle timer at nyde sammen, inden turen gik til lufthavnen og min veninde syntes vi skulle en tur til en “anden” verden i Klaksvík. Et sted jeg bare måtte se.

Vi tog bilen og parkerede. Gik igennem en viadukt og var i en anden verden. En verden med børnelatter, naturens snak og blide kraftfulde energier.

Vi blev modtaget af mange spændende “væsner”
Denne type kender I godt: Flottere

Den filmede og flirtede vist med os 😉

Så var der de to damer, den rødbrune og den hvide. Den rødbrune virkede så kongelig og den hvide så helt skræmt ud. Gad vide om vi er SÅÅÅ skræmmende?

Den rødbrune og hvide damer. Gad vide hvad den hvide dame er så bange for?

Et hjerte viste mig vejen til en som var glad for at se mig.

Et hjerte bane vejen til Happyface

Happyface lå der lige så fint og smilede, -tag mig, tag mig, kaldte den så fint.
Jeg tog den op og bar rundt med den imens jeg gik ned til vandkandten og satte mig på en stor sten. Kunne jeg andet end le med alting som vist sig for mig? Nej vel. Lettet om hjertet sad jeg og lyttede.
Lyttede til naturens musik og sang.

Lyttede til stenenes rullen i bølgerne og bare var i ét med alting, med alting der bare kommunikerede med mig.

Happyface ser ganske tilfreds ud, ik? 😉

Efter en tid var det tid at tage tilbage. Der var et fly der skulle nås.
Jeg gik med Happyface i min hånd og ville lægge den tilbage, men næ nej, den skulle med mig. -Tag mig med, tag mig med! sagde den. Jeg bevægede mig imellem alle disse sten som lå på stranden og med et begyndte der sten at tale om balance sten figur.  Jeg forsøgte at finde et sted hvor Happyface kunne stå imens, jeg så efter de sten, der gerne ville stables til en figur.
Jeg fandt et sted, hvor Happyface lige så fint kunne stå og smile til sin omverden, imens jeg lavede en balance figur.

Så stod den der lige så fint balanceret

Jeg har aldrig lavet en  balance figur før, men stenene kaldte og fortalte mig, hvordan de skulle ligge. Så i første hug  lå de der. Helt stolt af mig selv og min evne til at lytte, tog jeg selvfølgeligt billeder af “mesterværket” 😉

Men nej, nu måtte jeg videre, for flyet ville ikke vente på mig.  Jeg var lige ved at efterlade Happyface, men næ nej, den kaldte igen, -tag mig med, tag mig med. Og jeg så gjorde.
-Mon den skulle med til Danmark?
-Næ, svarede den. Den skulle stå og smile uden for min venindens datters hjem og sprede livsglæde omkring sig.
Så den fandt sin plads og sidder vist der stadigvæk og spreder smil. Hvis altså den ikke er blevet sendt videre for at sprede smil et andet sted.
Så render du ind i den, så hils den fra mig 😉

Og her bor den så og spreder smil og latter

Happyface mig får til at huske tilbage på en klient, som havde det meget svært med kærligheden.
Hun havde planlagt at tage ud på en vandring i et andet land, og hun spurgte ind til turen.
Jeg bad hende holde øjnene åbne, fordi hun ville få en besked på sin tur i form af en sten, hun kunne gå med i lommen. En sten der ville give hende glæde.

En tid efter kontakte hun mig og fortalte at hun på sin vandring havde følte hun skulle kigge et bestemt sted hen, og der lå en stor smilende happyface sten som hun kunne have i sin lomme. Glad og taknemmelig var hun over sin happyface sten.

Happyface 😀

Hos mig skal der så lidt til at sprede glæde og latter i mig. Hvad med dig? 😀