Ikke alle sanddrømme er uhyggelige

Sanddrømme behøver ikke være uhyggelige

Ikke alle sanddrømme er uhyggelige, som den min bror Petur Elmar havde om 9/11, to dage inden det skete.

Nogle  sanddrømme handler om langt mere jordnære ting, og denne her er en af de

Det var vinter, og jeg var på Færøerne på ferie hos min familie. Der var sne og spejlglat, og flere steder lå der et tykt lag is på vejene. Jeg skulle fra Eysturoy til Vágar, hvor lufthavnen ligger, og det betød en længere tur over fjelde, broer, gennem tunneller og over sund, inden jeg kunne nå frem.

Min nu afdøde veninde Bjørg havde tilbudt at køre mig til lufthavnen. Flyet skulle afsted ved 11-tiden, så vi skulle tidligt hjemmefra.

Natten inden min afrejse havde jeg en drøm, hvor jeg så mig selv stå ved vejen et stykke fra flyvepladsen og se flyet i luften. Jeg vidste, at jeg havde misset det, og i drømmen stod jeg og vinkede til det og ønskede dem ombord en god rejse.

Jeg vågnede rigtig tidligt næste morgen og ringede til Bjørg for at høre, om hun kunne hente mig en time tidligere. Det kunne hun heldigvis, for vejene var så glatte, at vi måtte køre ekstra forsigtigt.

Da vi kom til en af tunnellerne på vores vej, strejkede bilen. Den stoppede simpelthen, og der var intet lys i tunnellen. Selv katastrofeblinket virkede ikke, så der sad vi, prisgivet midt i en 2.520 meter lang mørk tunnel klokken 7 en weekendmorgen, med et fly der skulle nås.

Efter noget, der føltes som en evighed, så vi to lys komme bagfra. Det viste sig at være to mænd fra vejvæsenet, som skulle ud og hente maskiner til at salte vejene. De satte en krog på bilen og slæbte os ned til den nærliggende benzinstation, hvor deres maskiner stod og ventede på at komme ud.

Bilen kunne der ikke gøres noget ved, så den ene af mændene valgte at køre mig omkring 45 km til Vestmanna, hvor jeg kunne tage færgen videre. Han var meget venlig, og vi fik os en god snak undervejs.

Da vi ankom til havnen, var færgen lige lagt fra land og tøffede afsted. Så den kunne jeg stå og vinke til. 😂

Inden jeg helt mistede pippet, bad mit åndelige team mig om at ringe til lufthavnen og fortælle dem om mit problem, og at jeg nok ikke nåede flyet. Det gjorde jeg så. Jeg mener, jeg brugte en mønttelefon ved færgehavnen, og da jeg kom igennem og havde forklaret hele miseren, lød svaret på ægte færøsk:

“Alt í lagið.”

Alt er i orden. Der var plads på det næste fly, så jeg kunne bare få en plads dér. Ikke noget med at betale ekstra. Bilen var brudt sammen, og det var jeg jo ikke herre over.

Da jeg langt om længe kom til lufthavnen, sad jeg i bussen på vej ned mod terminalen, da mit oprindelige fly lettede.

Sanddrømme og kommunikation med dit åndelige team

Og dér var drømmen.

Jeg så flyet i luften og kunne vinke til det og ønske dem ombord en god rejse, præcis som jeg havde gjort i drømmen natten før.

Drømmen havde ikke varslet noget uhyggeligt. Den havde vist mig, hvad der ville ske, og samtidig havde den fået mig til at reagere ved at tage tidligere afsted.

Drømme, intuition og vejledning fra mit åndelige team i én stor pærevælling.

Vores kommunikation med vores åndelige team handler ikke altid om kriser og store livsomvæltende ting, men nogle gange bare om en lille advarsel om, at hverdagsting ikke altid går efter planen, og at der altid findes en eller anden løsning på tingene.

At lære at genkende den kommunikation og blive mere bevidst om, hvordan dit eget åndelige team kommunikerer med dig, er noget af det, vi arbejder med på min online workshop Bevidst kommunikation med dit åndelige team den 7.–8. november.
Link til workshoppen HER