Et juleeventyr i Jægerspris
(Billedet lånt af Pixabay)
-Súsanna, du skal stå OP! –
En drage brølede vredt ind ad vinduet
-STÅ SÅ OP!
Jeg fløj op og kiggede på dragehovedet der stak ind ad vinduet.
Lige nu ønskede jeg bare, at jeg havde husket at lukke det. Men så længe Sabatha sov derude, så måtte jeg holde det åbent.
Kl. var 4 og jeg havde ikke sovet særligt længe, grundet min fantastiske manglende evne til at sove en hel nat igennem. Jeg var endeligt faldet i søvn, men så syntes Sabatha at hun skulle vække mig. Hvis hun dog kunne gøre det stille og roligt. Næ, nej, hun råbte.
At Henrik, min mand, kunne snorke sig igennem Sabathas råben, fattede jeg ikke en dyt af. Men der kom sagte snorkelyd derfra.
-Hyyyyys-
Jeg hyssede irriteret på hende.
-Altså du vækker hele Jægerspris med den råben. Vi risikerer at hele militæret står ved siden af dig om lidt. –
Nå, ja jeg var måske lidt dramatisk, og det ville højt sandsynligt være politiet der kom, men overdrivelse fremmer forståelsen engang imellem.
-Mor, kan du for pokker ikke få den åndsvage drage til at holde sin mund. Jeg skal sove-
Ja, nu var datteren, Anna Elena, som havde værelset ved siden af, også vågnet, og hvis jeg skulle have svært ved at sove, så var det vand ved siden af hendes manglende søvngaver.
– Stå nu bare op og kom her- Hviskede Sabatha højlydt.
I kender godt den der hvisken, der kan høres overalt ik? Det var sådan en hvisken Sabatha nu brugte.
– For pokker dog, Sabatha, tie stille, jeg skal SOVE-
kom der højlydt inde fra Anna Elenas værelse. Hun havde åbnet vinduet, og stak nu selv hovedet ud af det, for at skælde den højlydte drage ud.
Sabatha kiggede på hende med blide øjne.
– Er Ole Lukøje taget på ferie? – spurgte dragen stille.
– Ole Lukøje har ikke vist sig her i flere år- svarede Anna Elena tvært, og skulle til at lukke vinduet igen, da Sabatha stak sit hovedet ind ad Anna Elenas vindue.
– Vil du have lidt hjælp til at sove- spurgte hun stille?
Anna Elena kiggede undrende på hende
– Øh, hvad mener du? Hvis du tænker at meditation, og al muligt andet, så har det aldrig hjulpet, så hvad kan du, som eventuelt kan hjælpe mig med at sove? –
Imens de to talte, rejste jeg mig op af sengen og tog mit varme hjemmetøj på og gik ind på min datters værelse.
Sabatha elskede Anna Elena, det lyste ud af hendes øjne af omsorg og bekymring.
– Der er noget i min ild som er søvndyssende, og giver en god nats søvn. Du ved jeg dræber jo ikke nogen med min ild. Det har jeg aldrig skulle, men jeg kan godt. Ilden fungerer sådan, at den første flamme bedøver, så ingen mærker noget, når de bliver fortæret af ilden-
Stakkels Sabatha så helt brødebetynget ud, mens hun forklarede, hvordan hendes ild fungerede. Hun var bestemt ikke stolt af den evne som kunne være så ødelæggende.
Anna Elena kælende dragen på næseryggen og sagde i en kærlig tone.
– Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Men vil det ikke brænde mig af, når du spyr ild på mig? –
Hun kiggede på Sabatha med spørgende øjne.
– Nej, ikke hvis jeg er forsigtigt, og har en hensigt i mit hoved og i mit hjerte at hjælpe dig. Så sker der intet andet end at du falder i søvn. – Sabatha smilede genert.
– Men hvorfor har du ikke hjulpet mig og mor med det før? – spurgte Anna Elena undrende.
– I har aldrig spurgt, og reglerne er at I skal spørge. Vi må ikke blande os i tide og utide. Men nu har jeg ventet i rigtig mange år på at I skulle spørge. – Hun kiggede let bebrejdende på mig.
– Så nu besluttede jeg, at I ikke vidste at I kunne spørge mig om det, så derfor spørger jeg bare, om I vil have hjælpen-
Og nu spørger du måske dig selv, hvorfor Anna Elena og jeg står og taler med en drage der hedder Sabatha
Sabatha kiggede på dem på skift med bedende øjne. – Jeg vil bare så gerne hjælpe-
Med et rejste hun sig pludseligt op, og i farten knaldede hun hovedet i vindueskarmen, bandende og røg ud.
– Hov, jeg glemte grunden til jeg vækkede dig, Súsanna. Kom her ud engang, jeg har brug for hjælp-
Og nu spørger du måske dig selv, hvorfor Anna Elena og jeg står og taler med en drage der hedder Sabatha?
Nu skal du høre. ….
Forsættelse følger.
Tilmeld dig gerne nyhedsbrevet eller følg min Facebook side, så kan du læse mere en af de kommende dage. Det er vennerne på matriklen der bestemmer farten. Jeg parerer bare ordre
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!