Når der skal være drama, lad der være drama. 

Drama i familien grundet et hår? Gider I lige?

Min ældste datter kom hjem i onsdags og havde brug for nogle dage hos sin mor med god mad og forkælelse.
Under en samtale siger hun lige så nonchalant: “Mor se lige, jeg har en mega stor knude under min arm. Jeg tror det er en lymfeknude der er vokset sig rigtig stor. Men mor det er ikke kræft”
Og der under hendes spinklen armhule, lå en knude større end en golfbold. Øm, rød og hævet. Når den er øm, så er det gode tegn. Det ved jeg.

Kræften spøger dog.

Med en mor der døde af kræft,  en mormor med hudkræft, en faster der fik fjernet begge bryster grundet kræft, en søster med hudkræft og en bror der har stomipose grundet kræft, ja så blev moren en bette smule nervøs.
Min intuition var dog enig med datterens, men chancen tager vi slet ikke. Off til lægen og det kunne ikke gå for stærkt. At jeg så havde et arrangement i klinikken om aftenen var slet ikke vigtigt. Børnene først. Punktum.

Lægen blev ringet og min datter fik en akuttid. Hurtigt fik lægen konstateret at det var en byld, som skulle akut fjernes så vi blev sendt til Holbæk akutafdeling med det samme.

Ankommet til Holbæk blev hun vist hen til en tandlæge lignede stol i et lille gardinafluk hvor der var 5 andre i deres eget private gardinafluk. Sygeplejersken fik hurtigt givet hende strimmel på armen, taget blodtryk og målt pulsen. Alt så normalt ud. Så langt så godt og så til det kedelige, ventetiden.
Anna Elena havde intet spist hele dagen, og da hun skulle være fastende, så blev den unge dame sulten og små irriteret. Men heldigvis for Netflix og mobilen, så tiden gik med det.

De to unge kvinder og deres drama 😉

Efter en tid, hvor patienterne kom og gik, kom der et par unge kvinder ind. En i en patienseng og en pårørende. De troede vist det var alene, så de gav den hele armen med snak og latter. Bramfri snak
Anna Elena og jeg kunne ikke lade være med at le, for det var som at høre os to. Så vi begyndte at tale med disse to unge kvinder. Der bliver talt sygdom, og jeg undrede mig over, at så unge kvinder skulle døje så meget med det ene og andet. Patienten havde haft en allergisk reaktion for penicilin og var røget aktut afsted, men begge havde sygdomshistorier der siger spar to.

Hvad er chancen? 😉 

Efter en tid er vi kun os fire på akutstuen og der bliver talt ekstra højt.
Anna Elena og jeg taler lidt færøsk og dette får den ene til at reagere. Hun siger henkastet til sin veninde, Katrin er halv færing. Hendes mor hedder Bjørg, vist Haraldsen.
Så reagere jeg. Fortæller at Katrins oldemor Borghild og min far var bedste venner og hun var min gudmor.
De gloede en gang og så blev der grinet. Hvad er chancerne? 50.000 mennesker på Færøerne og så skulle vi lige kende de samme?
Vi fik talt en hel del, og noget om hvorfor pigerne var røget på hospitalet. Hvorfor den unge dame og Anna Elena skulle have den pause? Ja, alt sker for en grund. Hvad vi talte om af sygdomme, er vist lidt for privat i dette forum.

Den lange ventetid.
Snakken gik og efter 5 timers venten bliver moren her utålmodig. Klokke var omkring 16.30 og uden mad og drikke duer helten ikke. Så jeg begyndte at larme og fik min mest autoritære stemme på. Og en – to  – tre så skete der noget og lægen kom. Igen blev der trykket og klemt på denne knude/byld og det gjorde nas på hende. Mors lille pus havde rigtigt ondt. Det kan man jo ikke lide. Men Anna Elena er sej.

Lægen fortalte at hun skulle i fuld narkose, men først  fredag eftermiddag/aften. Hun var blevet indlagt, men hun kunne tage hjem og sove, for siden at komme tilbage og så under kniven.
Som en sidebemærkning siger han: Og fremover ingen barbering.
Jeg reagerer a hva?
Pigerne ved siden af siger begge: Ja vi har begge haft sådanne store bylder der skulle opereres væk. Det er en pigeting. Lægen griner og jeg og Anna Elena står som store spørgsmålstegn.

Ballademageren 

Altså I derude. Grundet barbering og et enkelt nedgroet hår, er der kommet en byld, større end en golfbold, som generer så meget, så tårene triller og armen ikke kan være i normal position, og drastiske tiltag som narkose og kniv med efterfølgende gener. Gider I lige?

Hmmmm jeg er glad for jeg er fra en anden generation end den altid barberende/skrabende en.

Ja ja, et lille hår og dets drama. Så når det skal være drama, så lad der være drama. 

Meningen med pausen og hele dramaet finder vi nok frem til før eller siden, hvis ikke vi fik fastlåst den igår.

Så nu venter Holdbæk Sygehus, narkose og kniv på min datter i dag.

Godt hun ellers er sund og rask.

Ha en fantastisk god dag.