𝗛𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝘀𝗸𝘂𝗹𝗹𝗲 𝗷𝗲𝗴 “𝘀𝗲” 𝗱𝗲𝗻 𝘂𝗹𝘆𝗸𝗸𝗲?

Dette clairvoyante syn har jeg fortalt om før, men det er en af de oplevelser, der har sat sig fast i mig, fordi jeg i mange år undrede mig over, hvorfor jeg overhovedet skulle se noget så voldsomt, når jeg alligevel ikke havde mulighed for at ændre det.

Det var den 19. maj 2007, pinselørdag, og vi havde været til familiehygge i Herlev. På vej hjem ad motorvejen fik jeg et syn lige omkring afkørslen til Hvidovre.

Når jeg får et syn, oplever jeg det, som om jeg selv er til stede i det, der sker, men samtidig ser jeg det hele lidt på afstand og oppefra. Det kan være svært at forklare for andre, men for mig er det en helt naturlig måde at modtage information på, og sådan har det været, siden jeg var barn.

Denne aften så jeg en motorvej og et motorvejsskilt, hvor der blandt andet stod Kolding. Med det samme kom ordet spøgelsesbilist til mig.

Min mand kørte bilen, og mens synet udfoldede sig, fortalte jeg ham løbende, hvad jeg så. Jeg så en mørk bil og en grøn bil, der drønede frontalt ind i hinanden. Jeg kunne tydeligt se, at den grønne bil var en Toyota, men jeg kunne ikke se mærket på den mørke bil.

Det føltes, som om jeg stod bag den grønne bil og samtidig så det hele oppefra, og derfor vidste jeg, at det var den mørke bil, der kørte mod færdselsretningen. Samtidig fik jeg at vide, at fem ville dø.

Jeg fortalte min mand det hele, mens synet udfoldede sig, og da det var væk igen, fortsatte vi hjem.

Da vi kom hjem, tog vi os af børnene og gik i seng, og jeg tænkte ikke mere over det den aften.

Næste morgen stod min mand op, lavede kaffe og tændte for nyhederne. Kort efter kom han ind til mig og fortalte, at det, jeg havde set og beskrevet aftenen før, var sket. En spøgelsesbilist havde forårsaget en voldsom ulykke på motorvejen, og flere mennesker var omkommet.

I dagene efter kom der flere oplysninger frem om ulykken, og det viste sig, at fire mennesker og et ufødt barn havde mistet livet. Det var de fem, jeg havde fået at vide ville dø.

Det var en underlig oplevelse, for min mand havde siddet ved siden af mig aftenen før og hørt mig fortælle om synet, mens jeg havde det. Nu sad vi og så på nyhederne, at det rent faktisk var sket.

Læs om ulykken HER

Spørgsmål til de forskellige syn jeg har haft

Når jeg gennem årene har fortalt om oplevelsen, er jeg flere gange blevet spurgt, hvorfor jeg ikke gjorde noget for at stoppe ulykken.

Men hvad skulle jeg have gjort?

Jeg havde hverken et præcist sted, et tidspunkt, et registreringsnummer eller en identitet på nogen af de involverede. Jeg havde set et motorvejsskilt, hvor der blandt andet stod Kolding, men det gav mig ikke en placering, jeg kunne give videre til politiet. Jeg vidste heller ikke, om det, jeg så, skulle ske om fem minutter, fem timer eller på et helt andet tidspunkt.

Jeg havde ganske enkelt ingen oplysninger, jeg kunne bruge til at forhindre ulykken.

I dag ved jeg, at synet ikke blev givet til mig, fordi jeg skulle forhindre ulykken. Det var en del af min egen læring og den træning, jeg gennem hele livet har fået i at stole på det, jeg ser, mærker og får fortalt.

For det er faktisk noget af det sværeste ved at arbejde med clairvoyante syn. Informationen kommer ikke nødvendigvis med en brugsanvisning eller en forklaring på, hvorfor den bliver givet.. Informationen kommer ikke nødvendigvis med en brugsanvisning eller en forklaring på, hvorfor den bliver givet. Nogle gange forstår jeg sammenhængen med det samme, andre gange kommer forståelsen senere, og indimellem må jeg acceptere, at jeg ikke får en forklaring.

Hvis jeg skulle bruge mine evner professionelt og senere sidde over for mennesker, der havde brug for min hjælp, måtte jeg lære at stole på det, jeg modtog, også når min logiske hjerne ikke kunne få det til at passe ind i noget som helst.

Jeg skulle ikke lære, at jeg kunne forudsige en ulykke. Jeg skulle lære, at jeg kunne stole på det, jeg så.

Det er en væsentlig forskel for mig.

Denne oplevelse blev derfor en del af det fundament, jeg senere fik brug for i mit arbejde som clairvoyant og medium, hvor jeg gennem årene har skullet formidle information, som jeg ikke altid selv forstod betydningen af, da den kom.

Var det skræmmende? Ja, det kunne det være, og det kan det stadig en sjælden gang. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så kender jeg heller ikke rigtigt til andet. Jeg begyndte allerede som treårig med at spå og have syner, så for mig har det altid været en del af livet.

Det betyder ikke, at jeg går rundt og ser katastrofer hele tiden, og heldigvis for det. Det betyder heller ikke, at alt, hvad jeg ser, nødvendigvis kommer til at ske på en bestemt måde. Men gennem årene har jeg lært at lytte, når noget kommer meget klart igennem, og jeg har lært ikke straks at afvise det, bare fordi jeg ikke forstår, hvorfor jeg får det vist.

Og så er der selvfølgelig de gange, hvor jeg rent faktisk advarer nogen, og de vælger ikke at lytte.

Som min ældste søster, der en vinterdag valgte at tage bussen, selvom jeg havde advaret hende imod det. Bussen forulykkede, og hun smadrede sit ene ben.

Men det er en helt anden historie. ❤️

Book session HER